usenet.dk

Styregruppens mandat - regler for gruppeoprettelse

Skriv til Webmaster

TDC's officielle meddelelse

Dette er den officielle meddelelse fra TDC (dengang TeleDanmark Internet) om ændringen af regler for gruppeoprettelser der samtidig førte til oprettelse af Styregruppen. Opfordringen om at tilbyde sin assistance er for længst blevet uaktuel, men hvis man har interesse i at deltage, må man holde øje med dk.admin.opslag hvor der vil komme en meddelelse hvis Styregruppen skal suppleres. Enkelte ordsplittelser er rettet.

Message-ID <Pine.GSO.3.95.980606182255.17116B-100000@hercules.dknet.dk>

TeleDanmark Internet (tidligere DKnet) administrerer gruppeoprettelser og nedlæggelser på det danske usenethieraki, dk.*

Det sidste lange stykke tid er dette sket ved hjælp af afstemninger i samarbejde med en gruppe af frivillige, den såkaldt usenetgruppe.

Usenetgruppen har stået for at annoncere afstemninger, opsamle og tælle stemmer og annoncere om en gruppe skulle oprettes eller ej på grundlag af stemmerne.

De eksisterende regler (...) blev til i en forventning om, at antallet af anmodninger om gruppeoprettelser ville være lavt, og at det administrative arbejde i forbindelse med afstemningerne ville være meget lidt tidskrævende.

Dette har vist sig ikke at være tilfældet. Der er utroligt mange, der ønsker at få oprettet grupper om det ene eller det andet, og det er glædeligt, for det viser at usenet langt fra døde, da World Wide Web opstod.

Det giver desværre et praktisk problem: Det er simpelthen umuligt at få det administrative arbejde gjort uden at sætte lønnet arbejdskraft til det, og det er i øjeblikket ikke realistisk.

Derfor har vi besluttet at ændre reglerne.

Jeg beder jer bemærke, at dette regelsæt alene omhandler ændringer af dk.*-hierakiet og IKKE afrydning af andre brugeres indlæg. Det har hverken TeleDanmark Internet, Usenetgruppen eller den kommende Styregruppe noget at gøre med.


Procedure for oprettelse af nye grupper i dk.*-hierakiet.

  1. Forslagsstiller udfylder et Oplæg Til Diskussion, efter de forskrifter, der ligger under menupunktet OTD, og poster den på dk.admin, dk.admin.opslag og evt. direkte beslægtede grupper.
  2. Efter endt diskussion sendes oplægget i sin endelige form til Styregruppen (se nedenfor), som tager stilling til om gruppen skal oprettes eller ej - eller om den skal oprettes under et andet navn end det foreslåede. Såfremt Styregruppen ønsker det, kan de tage forskellige former for meningstilkendegivelser til hjælp - disse vil dog kun være vejledende.
  3. Styregruppen annoncerer sit resultat i dk.admin.opslag og andre relevante grupper, og TeleDanmark Internet opretter gruppen.

TeleDanmark Internet forbeholder sig vetoret overfor ændringer af hierakiet.

Særlige tilfælde:

Oplægget på otdformular.txt kan med få ændringer bruges til at foreslå flytninger eller lukninger af eksisterende grupper. Dette er fuldt ud acceptabelt.

Styregruppen kan i særlige tilfælde at oprette en gruppe uden at den almindelige procedure har været fulgt.

Styregruppen:

Styregruppen nedsættes i første omgang af TeleDanmark Internet og er derefter selvsupplerende - der vil dog altid sidde en repræsentant fra TeleDanmark Internet i gruppen.

Alle brugere af dk.*-hierakiet har mulighed for at tilbyde deres assistance ved at sende email til Styregruppe@DK.net med en beskrivelse af hidtidigt engagement i dk.*-hierakiet og gerne lidt om hvordan han eller hun ønsker at dk.*-hierakiet skal forme sig fremover.

Der er ikke nogen fast øvre eller nedre grænse på hvor mange medlemmer Styregruppen må have, men vi vil forsøge at holde tallet et sted mellem 5 og 10, da mindre grupper let bliver for smalle og større grupper har en tendens til at slås for meget indbyrdes :-)

Styregruppens web- og email-adresser er de samme som hos Usenetgruppen. Dette for at undgå forvirring om hvilke grupper, der eksisterer.

Den eksisterende usenetgruppe vil ophøre med at eksistere, og eksisterende sager, der ligger i kø hos Usenetgruppen, vil blive overført til Styregruppen så snart den er klar.