1. Emne: MicrosoftWord 2. Beskrivelse: Forum for Word-brugere (fra alle "niveauer" & systemer) 3. Fundats: Formålet med gruppen er at stille et forum til rådighed, hvor man kan stille spørgsmål og få svar på spørgsmål om tekstbehandlingsværktøjet WORD (uanset versionsnummer) fra firmaet Microsoft. Gruppen skal virke som en slags vidensbase, hvor brugerne kan udveksle erfaringer, problemer og løsninger man oplever med WORD. Brugere på alle niveauer og fra alle operativsystemer er velkommen, sålænge man snakker om ms-word. Husk at skrive om du bruger Mac eller PC og hvilken version af Word, du bruger - på den måde får du mere kvalificerede svar. Det understreges, at gruppen er et diskussionsforum og derfor ikke beregnet til køb-/salg-/bytteannoncer hverken for private eller virksomheder. Annoncer henvises til dk.marked.(kommerciel/privat).edb.*-hierakiet. Opslag om hjemmesider vedrørende word sendes til dk.opslag.internet. Det er praktisk tydeligt at gøre opmærksom på, at opslaget handler om word, så kan man nemlig hurtigere finde opslaget, hvis man ikke er daglig bruger af opslagsgruppen. Man må dog gerne oplyse om hjemmesider i gruppen som kildeangivelser til underbygning af påstande og som oplysning om, hvor mere information om et givet emne kan findes. Det ikke tilladt at sende binære indlæg (så som screendumps, filer, billeder). Disse henvises til dk.binaer. Man kan istedet oplyse her i NGen, at der ligger et binært indlæg i dk.binaer, som er relevant for gruppen En kort opremsning (som naturligvis ikke er udtømmende) af Ønskede emner: * Skabeloner * Brevfletning * Toptekst og fodnoter * Stavekontrol på flere sprog * Korrektur-redskabet * Tabeller * web-design i word * Makroprogrammering. Angiv venligst sprogvariant, VBA, Wordbasic X m.fl. * Integration med øvrige komponenter i MS-office kan krydspostes mellem denne gruppe og dk.edb.programpakker.ms-office. Med en FUT til dk.edb.programpakker.ms-office Det er en såkaldt xfut. Hvordan man xfutter med de forskellige newsreadere kan man spørge efter i dk.edb.internet.software.mail+news Uønskede emner: * religionskrige mellem wordtilhængere hhv. modstandere. Den slags henvises til dk.snak.mudderkastning. skulle gerne give en ide om, hvad gruppen skal bruges til. 4. Begrundelse: Nyhedsgruppen dk.edb.tekst har en overvægt af spørgsmål omkring word, selvom gruppens fundats foreskriver, at det den skal være om tekstbehandling i almindelighed. Og det er ligesom også for de andre tekstbehandlingsprogram-tilhængere kan få sig et forum som er fri for word-snak. Ligeledes er gruppen dk.edb.programpakker.ms-office mindre velegnet til en decideret word-snak, da den jo handler om integrationen af de enkelte programmer og ikke selve programmerne. 5. Eksisterende trafik: Der masser af trafik for word i dk.edb.tekst og en del trafik dk.edb.programpakker.ms-office Og det ville være rart, at den bliver samlet i én NG 6. Forslag til navn(e): dk.edb.tekst.word eller dk.edb.programpakker.ms-office.word Jeg er blevet overbevist om, at sidstnævnte nok er den mest passende, da programpakke-"hierakiet" jo allerede åbner for en underopdeling af hierakiet i retning af word, excel mv. Men i princippet er jeg ligeglad, bare der bliver oprettet en gruppe til word. 7. Moderering: nej. 8. Forslagsstiller: Carsten Riis (carstenr@groenjord.dk) 9. Debatperiode: 02. december til 31. december 1999 for selve debatperioden (evt. lidt længere, men det afhænger af debatten).