1. Gruppenavn: dk.fritid.foto.billedsnak 2. Beskrivelse: Emner om det fotografiske billede 3. Fundats: Gruppen er tiltænkt snak, debat og samtale omkring fotografiske billeder i form af f.eks. billedsyn, genrer og stilarter, optagelsen, udnyttelse af lyset, den involverede teknik (kemisk/fysisk eller digital), bearbejdning incl. formalia som f.eks. beskæring og præsentation. Der bør om muligt linkes til omtalte billeder. Man bør kun præsentere få billeder, evt. en serie eller porte folio, ad gangen. Når der henvises til egne eller andres fotos på Internettet, så skal det så vidt muligt ske med et dybt link direkte til det/de relevante billede/r. Links til forsiden af fotogallerier bør så vidt muligt undgås, og bør kun benyttes de i særlige tilfælde, hvor et direkte link ikke er teknisk muligt. At give begrundelse for ens synspunkt kunne bidrage positivt til egen og andres kunnen og måske medvirke til en sober tone. Det er imidlertid ikke et krav. Det er en god ting at gøre sig klart hvorfor man ønsker andres udsagn om ens billede(r), eventuelt begrunde, og i den forbindelse udvise selvindsigt om sit fotografi(er). Følgende ønskes ikke og henvises til respektive grupper: Køb og salg. Annnoncering for køb og salg Binære filer (for eksempel billeder) Specifikations- og datasnak, der ikke snævert er relateret til et omtalt billede og ikke er absolut nødvendigt for forståelsen af det debatterede. Indkøbsvejledninger, -debatter, -forespørgsler og -forhold, rabattilbud og fortoldningsforhold. 4. Begrundelse. Den eksisterende gruppe for fotografi bliver som en naturlig del af udviklingen oversvømmet af indlæg om anskaffelse/købsvejledninger/rabatordninger og specifikations- og datasnak i en grad så den egentlige billedsnak næsten er forsvundet. Billedsnak "drukner" i mængden. Endvidere er der indicier for at en del fotointeresserede holder sig væk af samme grund. 5. Moderering Nej 6. Forslagsstiller Ole Larsen Godkendt af Styregruppen d. 2. november 2005.