1. Gruppenavn: dk.fritid.foto 2. Beskrivelse: Emner omkring fotografering. 3. Fundats: I gruppen kan alt omkring fotografering diskuteres. Det kan være elementer omkring det færdige billede som komposition og billedsyn, samt tekniske emner som udstyr, film, mørkekammerarbejde m.m. Spørgsmål kan stilles - viden, erfaringer og meninger kan udveksles. Der fordres høj netikette og derfor bør der undgås ensidige bemærkninger uden argumentation som: "Jeg bruger Nikon fordi det er det bedste - Canon er noget hø !". Det er naturligvis i orden at have en holdning, men grundlaget for en god diskussion er argumenter. Privat køb og salg af udstyr henvises til 'dk.loppemarked' og der ønskes heller ikke kommercielle tilbud om fotoartikler eller andet i gruppen. Der må ikke distribueres billeder (binære bilag) gennem gruppen. Billeder kan udstilles/udveksles ved henvisninger til billeder på ens egen hjemmeside. Emner vedrørende billeder og indkøb henvises til undergrupperne dk.fritid.foto.billedsnak og dk.fritid.foto.indkoeb. 4. Begrundelse: Der kan i dag findes indlæg om fotografering i gruppen 'dk.fritid', men som så meget andet drukner de i den store mængde af indlæg. Der er efterhånden mange danske fotografer (professionelle som amatører) på nettet og jeg forventer en stor stigning i antallet af indlæg om fotografering ved oprettelse af en separat fotogruppe. De internationale 'rec.photo' grupper er meget store og præget en del af de førnævnte 'ensidige bemærkninger uden argumentation'. Grupperne er desuden præget af amerikanere og, på grund af "krigen" mellem Kodak og Fuji, af mange indlæg om amerikansk-japansk samhandel. Begrebet netikette er desuden ikke så brugt i de internationale grupper, hvilket nok til dels skyldes den store fysiske afstand mellem brugerne. 5. Moderering: Nej 6. Forslagsstiller: Finn Krogh Jørgensen (fkj@post4.tele.dk)