1. Forslag til Gruppenavn: dk.marked.kommerciel.engros dk.marked.kommerciel.grossist 2. Beskrivelse: Forum for handel mellem virksomheder 3. Fundats: Denne gruppe har til formål at etablere kontakt mellem grossister, importører, exportører, producenter og detailhandlere og derved give disse mulighed for tilbyde/efterlyse varepartier m.v. til forarbejdning og/eller videresalg. Det henstilles at annoncøren starter subjekt linien med følgende markering af køb/salg/bytte: K: hvis du ønsker at købe. S: hvis du ønsker at sælge. B: haves xxx søges xxx hvis du ønsker at bytte. Hvis der er tale om anden form for handel bør dette også angives i subject. Gruppen er ikke beregnet til diskussion, brug fortrinsvis email hvis du har kommentarer, spørgsmål eller ønsker at diskutere prisen. Dog kan korte kommentarer om fx varens pris eller stand accepteres. Genopslag af samme annonce bør begrænses. Som hovedregel bør der gå mindst en uge mellem hvert genopslag, og der bør højst være to genopslag inden for en 21-dages periode. For at undgå støj og sikre at folk vælger den mest korrekte gruppe, må annoncen ikke cross-postes (kopieres) til andre grupper. 4. Begrundelse: Der findes i dag et forum til handel mellem private. Handel mellem erhvervsdrivende er i dag henvist til dk.marked.kommerciel, hvilket ikke er hensigtsmæssigt, da gruppen i dag primært bruges til handel mellem erhvervsdrivende OG private - altså detailhandel. For at undgå en masse misforståelser og unødvendige ærgelser over, at en vare ikke kan købes af "private" til den annoncerede pris, foreslås derfor oprettelse af dk.marked.kommerciel.engros. Dette giver en klar indikering af, at priser opslået her IKKE vil være for "menigmand". Denne gruppe skal virke som modergruppe for specialiserede engros-grupper, såfremt det viser sig hensigtsmæssigt at opsplitte dk.marked.kommerciel.engros. 5. Moderering: Nej. 6. Forslagsstillere: Brian Madsen bmadsen(a)image.dk Knud Berggreen berggreen(a)get2net.dk 7. Diskussionsperiode: 18. januar - 7. februar 1999 Efter diskussionsperiodens udløb vil forslagsstillerne tage stilling til om forslaget skal sendes til StyreGruppen med anmodning om oprettelse eller om forslaget skal trækkes tilbage.