1. Gruppenavn: dk.marked.privat.dyr.akvarium 2. Beskrivelse: Privat koeb/salg af akvarieudstyr, fisk og planter 3. Fundats: Gruppens formål er at skabe en markedsplads for privat køb/salg af akvarieudstyr/tilbehør/fisk/planter. Det henstilles at folk starter subjektlinien med følgende markering af køb/salg/bytte: K: hvis de ønsker at købe. S: hvis de ønsker at sælge. B: hvis de ønsker at bytte. Hvis der er tale om andre former for handel, bør dette også angives i subject. Frabedes: Kommercielle annoncer. Disse henvises til dk.marked.kommerciel.* (Dog tillades pris-kommentarer, hvis en vare annonceres til en højere pris end samme vare i samme stand fra en kommerciel forhandler). Kommerciel handel henvises til dk.marked.kommerciel.* hierarkiet. Hvis du har anskaffet eller vil anskaffe varen med det formål at sælge den videre, regnes det for kommerciel handel. Gruppen er ikke beregnet til diskussion. Binære vedhæng, HTML-text og Vcard er ikke tilladt i gruppen. 4. Begrundelse: Køb og salg har taget overhånd i debatgruppen dk.fritid.dyr.akvarium, og trafikken viser begyndende tegn på at en opsplitning kan berettige markedsgrupperne. Akvarieannoncer drukner (?) i de tilstedeværende markedsgrupper. Til dato har køb og salg ført til et overvældende antal meddelelser der diskuterer annoncerne, hvorfor en markedsgruppe må antages at skabe mere fredsommelige forhold i gruppen. Eksisterende trafik: I øjeblikket foregår denne trafik i unødvendigt omfang i dk.fritid.dyr.akvarium. Forslag til navn: dk.marked.privat.dyr.akvarium 5. Moderering: Nej. 8. Forslagsstiller: Frank B Nielsen