1. Gruppenavn: dk.marked.privat.dyr.hest 2. Beskrivelse: Handel med varer og tjenesteydelser til hestesport 3. Fundats: Alle former for privat handel med heste, hestesportstilbehør, rideudstyr m.m. er tilladt. Det henstilles at folk starter subjektlinien med følgende markering af køb/salg/bytte: K: hvis de ønsker at købe. S: hvis de ønsker at sælge. B: hvis de ønsker at bytte. Hvis der er tale om andre former for handel, bør dette også angives i subjekt. Frabedes: Kommercielle annoncer. Disse henvises til dk.marked.kommerciel* (Dog tillades pris-kommentarer, hvis en vare annonceres til en højere pris end samme vare i samme stand fra en kommerciel forhandler). Annoncering af stjålne produkter. Sådanne annoncer vil som minimum kunne resultere i en klage til annoncørens udbyder. Kommerciel handel henvises til dk.marked.kommerciel* hierarkiet. Hvis du har anskaffet, eller vil anskaffe varen med det formål at sælge den videre, regnes det for kommerciel handel. Gruppen er ikke beregnet til diskussion, brug fortrinsvis email hvis du har kommentarer, spørgsmål eller ønsker at diskutere prisen. Genopslag af samme besked bør begrænses. Som vejledning bør der gå mindst en uge mellem hvert genopslag, og der bør højst være to genopslag. For at undgå støj, og sikre at folk vælger den mest korrekte gruppe, må beskeder kun sendes til en enkelt gruppe. 4. Begrundelse: Dk.fritid.dyr.hest plages undertiden af mange opslag om køb og salg af heste, varer og tjenesteydelser. Disse er hidtil blevet henvist til dk.marked.privat.dyr. Grundet mængden af annoncer, skønnes der rigeligt til at kunne opretholdes et ønskeligt flow i dk.marked.privat.hest-og-udstyr, ligesom det anses for sandsynligt, at nye brugere vil kunne tiltrækkes denne gruppe. 5. Moderering: Nej. 6. Forslagstiller: Linda Christie Poulsen - christie@dk2net.dk-fjerndette Godkendt af Styregruppen d. 19. november 2001.