1. Gruppenavn: dk.marked.privat.edb.pc 2. Beskrivelse: Privat handel med samlede edb-systemer. 3. Fundats: Denne nyhedsgruppes formål er privathandel med samlede x86-baserede computere (=maskiner, der kan afvikle DOS/Windows-operativsystemer), bærbare som stationære, enten komplette eller indeholdende en så overvejende stor mængde komponenter, at systemet med en mindre tilføjelse kan betragtes som værende komplet. Privat handel opfattes som køb og salg af varer, der ikke er produceret eller anskaffet med henblik på videresalg. Det henstilles at annoncørerne starter subjekt linien med K:hvis de ønsker at købe noget, S: hvis de ønsker at sælge. Hvis der er tale om andre former for handel bør dette også angives. Det anbefales også at subject linien både fortæller hvilken varetype der handles med, samt hvor i landet varen befinder sig. En god subject-linie kan for eksempel være udformet således: "S: Dell P4 2.0 ghz - Ikast" Det anbefales endvidere at oplyse, hvorvidt systemet inkluderer skærm og/eller inputenheder. Genopslag af samme annonce bør begrænses. Som hovedregel bør der gå mindst 3 dage mellem hvert genopslag, og der bør højst være to genopslag inden for en 21-dages periode. Vedhæftede filer må ikke forekomme i gruppen. Hvis man har brug for sådanne, må man aftale med annoncøren om at fremsende disse på anden måde, f.eks. ved at poste disse til dk.binaer. Kommercielle annoncer tillades ikke og henvises til dk.marked.kommerciel.* Dog tillades priskommentarer, f.eks. hvis en vare udbydes til en højere pris end samme vare, i samme stand, kan købes fra ny. Endvidere frabedes enhver form for annoncer, hvor handlen ikke ønskes foretaget i gruppen. Dette indbefatter henvisninger til onlineauktioner eller annoncer i andre medier. Det er ikke tilladt at annoncere stjålne varer. For at undgå støj og sikre at man vælger den mest korrekte gruppe, må indlæg sendt til denne nyhedsgruppe ikke også sendes til andre grupper. 4. Begrundelse: Ændringsforslaget baserer sig på 3 forudsætninger: i) Den i foråret 2002 gennemførte opdeling af dmpe har ikke medført den ønskede gevinst i form af overskuelighed i handelsgruppen. Brugerne af dmpe anvender, i overvejende grad, ikke opdelingen efter dens hensigt og vælger enten at poste annoncer i hovedgruppen dmpe eller krydsposter indlæg, så der både postes i hovedgruppen og de artsspecifikke undergrupper. Dette medfører uklarhed, når det ikke direkte kan aflæses, hvor handlen foregår og medfører unødige dobbeltposteringer, ii) Styregruppen har entydigt tilkendegivet ønskværdigheden af en emneopdeling af dmpe.*-hierakiet, og iii) En emneinddeling af dmpe.*-hierakiet forudsætter en simpel & entydig opdeling for at blive en succes, både hvad angår antallet af inddelinger og den sproglige formulering af inddelingernes indhold. Den foreslåede inddeling indeholder 5 undergrupper: .pc (til komplette systemer og bærbare) .intern (løsdele til indvendig montage i et system) .ekstern (alt perifært udstyr til en computer, forbundet enten trådløst eller med kabel - kabinettes metal danner grænsefladen mellem .intern og .ekstern) .software, og .mac (der foreslås bevaret i sin nuværende form) Såfremt der i fremtiden skulle opstå et behov for yderligere opdeling af disse undergrupper kan dette gennemføres i det foreslåede hieraki. Gruppen .intern kunne således underopdeles i .indstikskort eller .grafikkort. Hovedgruppen dk.marked.privat.edb bevares som "opsamlingsgruppe" for posteringer, der ikke naturlig kan postes i en af de 5 undergrupper, f.eks. "rodekasser". DMPE.*-hierakiet samlet: ~300 indlæg pr. dag. Forslag til navn: dk.marked.privat.edb.pc Samtidigt nedlægges grupperne: dk.marked.privat.edb.bundkort+cpu dk.marked.privat.edb.drev dk.marked.privat.edb.indstikskort 5. Moderering: Nej. 6. Forslagsstiller: Christian Mygind (mygind@c.dk) Godkendt af Styregrupen d. 3. juni 2003.