1. Gruppenavn: dk.marked.privat.spil.konsol 2. Beskrivelse: Privat handel med konsoller, udstyr og software 3. Fundats: Denne nyhedsgruppes formål er privathandel med konsoludstyr, tilbehør og software. Ved privat handel forstås, at varen ikke af annoncøren er produceret eller anskaffet med henblik på videresalg. Det henstilles at annoncørerne starter subjekt linien med K:, S: eller B: for henholdsvis Køb, Salg og Bytte. Hvis der er tale om andre former for handel bør dette også angives. Genopslag af samme annonce bør begrænses. Som hovedregel bør der gå mindst 3 dage mellem hvert genopslag, og der bør højst være to genopslag inden for en 21-dages periode. Kommercielle annoncer frabedes. Disse henvises til dk.marked.kommerciel.edb, dog tillades priskommentarer hvis f.eks. en vare annonceres til en højere pris end samme vare i samme stand fra en kommerciel forhandler. Annoncering af stjålne produkter, herunder piratkopier af software, er uønsket og henvises til internationale warezgrupper. For at undgå støj og sikre at man vælger den mest korrekte gruppe, må indlæg sendt til denne nyhedsgruppe ikke også sendes til andre grupper. 4. Begrundelse: Der oprettes en generel konsol-gruppe for at afspejle opbygningen i de tilknyttede debatgrupper. I samme forbindelse nedlægges dk.marked.privat.edb.spil.playstation og .nintendo. Eksisterende trafik: dk.marked.privat.edb.spil.playstation dk.marked.privat.edb.spil.nintendo Forslag til navne: dk.marked.privat.spil.konsol dk.marked.privat.spil.computer.konsol 5. Moderering: Nej. 6. Forslagsstillere: Jesper Harder Per Abrahamsen Lars Kim Lund Baseret på fundats (31.01.1999) skrevet af: M@rk Lars Jensen B.Ikkala Søren Mortensen Peter Truelsen