1. Gruppenavn: dk.sport.fodbold.engelsk 2. Beskrivelse: Klubber, kampe og spillere i engelsk liga og cupfodbold 3. Fundats: Formålet med denne gruppe er at samle debat om engelsk liga- og cupfodbold i en gruppe for sig, da denne debat ellers bliver for dominerende i dk.sport.fodbold. Typiske emner kunne være: * kommende og afviklede kampe * spiller- og trænerpræstationer * taktik og formkurver * resultater af kampe Ved omtale af resultater af kampe, der transmitteres tidsforskudt i TV opfordres til varsomhed, således at spændingen ikke ødelægges for andre. Et af gruppens formål er at medvirke til at skabe entusiasme og interesse for engelsk liga- og cupfodbold. Der må derfor kunne forventes ensidig klubfokus i en del indlæg. Dette bør dog begrænses til hold og spillere - personlige angreb på tilhængere af andre klubber er ikke velkomne og henvises til dk.snak.mudderkastning. Forslag til odds på engelsk fodbold henvises til dk.spil.tips+odds Gruppen er ikke beregnet til køb og salg, der istedet henvises til relevante grupper i dk.marked-hierakiet. Det er ikke tilladt at sende billeder, programmer eller andre filer, der ikke består af ren tekst. V-cards og indlæg formateret med HTML er således også uønskede. Disse indlæg kan i stedet sendes til dk.binaer-grupperne. 4. Begrundelse: Diskussion af engelsk liga-fodbold er stærkt dominerende i dk.sport.fodbold. Diskussion af andre ligaer og turneringer er i fare for at drukne helt i debatten, og for de mange uden interesse for engelsk fodbold, er det en voldsom procentdel af indlæggene der er uden interesse. Eksisterende trafik: dk.sport.fodbold Forslag til navn: dk.sport.fodbold.engelsk (foretrukket) dk.sport.fodbold.england dk.sport.fodbold.liga.engelsk 5. Moderering: Nej 6. Forslagsstiller: Stina H. Diderichsen