Det meste der står i dette dokument er umiddelbart indlysende. Er du bekendt med begrebet etikette og enig i at det for det meste er en god ting, behøver du ikke læse videre her.
På samme vis er der nogle retningslinjer for opførsel på usenet. Disse kaldes netikette. De er ikke vedtaget ved lov og bliver jævnligt diskuteret, men ikke desto mindre forventes det man opfører sig ordentligt: overholder netiketten.
Kort og godt: For at vi alle skal kunne være her. Som i alle andre sammenhænge er det nødvendigt med en vis hensynstagen for at sikre en god atmosfære. Det er ikke rart at være i samme rum som en fyr der råber Fuck you! hele tiden. Usenet er ikke anderledes i den sammenhæng: Det er stadig en person der læser ens tekster selvom de skrives på en computer!
Netiketten er opstået gennem flere år på samme vis som andre sociale spilleregler er opstået i andre grupper. Der sidder ikke en speciel gruppe og definerer regler, og der afholdes sjældent afstemninger om hvad der er rigtigt og forkert. De fleste retningslinjer er indlysende fornuftige, og de kan alle forklares og forsvares hvis det skulle vise sig nødvendigt. På disse sider er der lagt en del arbejde i at begrunde de forskellige retningslinjer.
I den internationale nyhedsgruppe news.announce.newusers sendes jævnligt vejledninger i netikette og andre ting en begynder på usenet har brug for. Denne gruppe er nok det tætteste man kommer på en autoritet i spørgsmål om netikette på usenet, men den er tung læsning.
Den danske gruppe dk.admin.netikette omhandler netop netikette. Er du i tvivl om noget i den retning, skal du være velkommen til at spørge der.
Der er ingen love der siger du skal. Måske indgår det i din internetudbyders regler, måske ikke. Du skal overholde netiketten fordi du generer andre mennesker hvis du ikke gør det. Genér for mange mennesker, og der kommer en reaktion, sandsynligvis i form af indlæg i gruppen eller via email.
Nogle brugere nægter trods ovenstående at efterleve netiketten. For dem har vi lavet en særlig side.