En OSS (Ofte Stillede Spørgsmål) er den danske udgave af FAQ (Frequently Asked Questions).
Gruppen dk.edb.hardware er en gruppe hvor folk kan udveksle erfaringer omkring computere, bygning af computere, efterlyse tests og generelt høre andres mening om hvad der er godt og hvad der er skidt.
OBS: news:dk.edb.hardware og undergrupperne er ikke beregnet til køb/salg/bytte indlæg. Disse henvises til news:dk.marked.privat.edb.
Disse undergrupper er oprettet fordi de emner kom til at fylde for
meget i resten af gruppen. Desuden kom der umiddelbart inden
opdelingen af dk.edb.hardware omkring 150 - 200 indlæg i døgnet,
hvilket de fleste syntes var for meget.
Disse undergrupper skal benyttes så vidt det er muligt.
I det nedenstående er der gjort et forsøg på at skrive om hvordan man [indsæt selv behov].
Overclockning er en måde at processoren og/eller bussen på bundkortet til at køre hurtigere?
Det gøres ved at ændre på nogle små jumpere på selve motherboardet eller via din BIOS. Dette får enten processoren og/eller bundkortet til at køre hurtigere.
Overclockning er et meget diskuteret emne, men husk, at før du spørger, så kig lige gruppen igennem. Det er tit at hvis man bare læser en uge tilbage så har man svaret på det spørgsmål man ville have stillet.
Ovenstående er skrevet fordi hvis man ser de samme spørgsmål igen og igen (og overclockning er meget diskuteret), så er der nogle (og måske er det lige dem der kender svaret) der ikke svarer fordi de svarede på samme spørgsmål i går, og dagen før og ugen før osv.
OBS: Det skal lige siges at ved at overclocke sin computer, kan man i værste fald brænde RAM/CPU/bundkort/PCI-kort/ISA-kort af. Forfatteren af dette dokument kan ikke på nogen måde holdes ansvarlig for eventuel skade på computere/komponenter.
Når man overclocker sin computer er der flere ting man skal være opmærksom på:
| Mærke | Model | MHz | Spænding (V) |
|---|---|---|---|
| AMD | K6 | 166-200 | 2,9 |
| AMD | K6 | 233 | 3,2 |
| AMD | K6 | 266-300 | 2,2 |
| AMD | K6-2 | 2,2 | |
| Intel | Celedron | 2,0 | |
| Intel | Pentium 2 | 233-300 | 2,8 |
| Intel | Pentium 2 | 333-450 | 2,0 |
Siden CD'er er opbygget i en spiral, er mængden af data på en CD begrænset af hvor tæt man kan ligge sporet. En standard Red Book audio CD eller Yellow Book CDROM er designet til at kunne rumme ca. 74 minutter data. Ved at lægge sporet tættere eller justere tætheden på hullerne i den glas master man laver CDROM'erne udfra, kan producenten lægge flere data ned på CDROM'en Dette kan dog gøre det sværere for nogle CDROM-drev at læse CDROM'en.
Brændbare CD-R'ers spor ligger fast fra fabrikken, der er ingen fleksibilitiet her.
Der findes ægte 80 minutters CD'er, men de er meget dyre og virker måske ikke i alle CDROM-drev. Den længst mulige CD-R er 79 minutter, 59 sekunder og 74 frames lang, på grund af måden den sidste mulige start adresse for "lead-out'en" er beskrevet. Det er måske muligt at presse mere data ned på en CD-R ved at udelade "lead-out'en", men det er usikkert om det er muligt, eller overhovedet en god ide.
I Danmark kan man få CD-R fra Pioneer der rummer ca. 657 MB.
Ordliste:
Her er der en del ting du skal være opmærksom på: På bundkortet skal strømstikkene sidde sort mod sort (ellers kan du risikere at brænde bundkortet af).
Vær opmærksom på at indstikskortene skal sidde godt fast. Tryk bare til, et bundkort kan ikke knække hvis der er sat rigtigt fast i kabinettet.
Se i øvrigt afsnittet om overclockning.
Ja det kan det dog skal man have et par betingelser opfyldt. Man skal enten bruge et specielt grafikkort som har 2 udgange i stedet for 1. Mulighed 2 er at sætte 2 grafikkort i samme computer hvis man bruger Windows 98 (og vidst nok NT4).
Ja det er der ikke nogen problemer i, dog kan man ikke være helt sikker
på at det vil virke, derfor er det en god ide at se om man kan finde
grafikkortet i display.txt i Windows kataloget. Der er dog en god
sandsynlighed for at det vil virke selvom det ikke er med på listen da
der jo hele tiden kommer nye grafikkort på markedet.
Ja det kan man godt, dog skal man være opmærksom på at der skal findes en funktion i BIOS hvor man kan vælge hvilken bus der startes først. Den skal være indstillet så det er AGP der starter først, hvis dette ikke er gjort er man nødt til at køre sit primære vindue på den sekundære skærm. Naturligvis man man bytte om på stikkene, men da AGP kortet som regel vil være det hurtigste er dette ikke en god løsning.
Ja ikke nogen problemer, man kan under indstillinger for skærm helt separat indstille opløsning, farvedybde og opdateringshastighed. Det betyder at man sakens kan sætte et gammelt 1 MB grafikkort og en 14" VGA skærm sammen med et AGP kort og SVGA skærm.
Hvis man benytter grafikkort det står på listen i display.txt,
så burde der ikke være nogen problemer.
AT/ATX:
AT er den gamle standard for størrelse på bundkort og kabinetter.
ATX er nyere og indeholder en del forbedringer, bl.a. sidder alle
porte (COM1/COM2/Printerport osv) direkte på bundkortet. Desuden er
der en del strømsparende funktioner.
DIMM RAM kaldes også SD-RAM og det betyder: Synchron Dynamic Random Acces Memory. DIMM står for Dual Inline Memory Module. SIMM står for Single Inline Memory Module.
Tilgangstiden for SD-RAM er nede på 8ns (nanosekunder) (4/9-98).
Tilgangstiden for SIMM RAM ligger på 60-70ns. SIMM RAM kaldes også
FPM-RAM og EDO RAM.
FPM står for Fast Page Mode og EDO står for Extended
Data Output.
Alle motherboards har en øvre grænse for, hvor meget RAM, de kan cache. Når man bruger over denne grænse, vil dele af RAMen blive langsommelig at tilgå. Hvis et program ligger placeret på den 65enstyvende MB, vil denne MB ikke kunne caches af bundkortet, hvorfor det går betydeligt langsommere at arbejde med denne programstump. Da flere udbredte operativsystemer siges at fylde den fysiske RAM op 'fra toppen', kan det give en generel sløvning af systemet.
Hvorfor denne begrænsning?
I følge det tyske computer-blad
c't
(afsnittet "Socket-7 Battle")
gav Intel bevidst TX-chipsetet nævnte begrænsning for at sikre
sig, at det ikke havde for lang en fremtid. Det aldrende HX-chipset
havde/har ikke 64MB-begrænsningen.
Se "Hvad er cache?"
Dette gælder for bundkort baseret på følgende af Intels chipsets:
Bemærk: HX-chipsettet har ikke 64 MB begrænsningen.
Bemærk også: Der findes et chipset, som hedder "TXPro". Dette
produceres ikke af Intel og har ikke den lave begrænsning.
Man kan imidlertid sagtens få bundkort uden 64 MB begrænsningen, for der er heldigvis andre producenter end Intel, som tilbyder til chipsets til ovenstående CPU-typer. Dette gælder fx. bundkort baseret på VIAs (M)VP* chipsets.
Nogle taler om en generel performance-nedgang på 10%: Det gør fx. Tom's Hardware Guide (første afsnit under "First of all" overskriften). - Hvor man i øvrigt kan læse yderligere info om sagen.
På Tweak it nedtones problemet dog; man skal jo også huske, at det går langsomt, hvis maskinen skal ud og disk-cache pga. af for lidt fysisk ram (harddisk-swapping er en sløv omgang i forhold til selv uncached RAM).
I den danske hardware-diskussionsgruppe på Usenet har flere folk udtalt, at de mener at have fået fuld valuta for pengene ved at putte mere end 64 MB på deres TX-baserede bundkort. Men mon ikke også dette er 'power-users', som ofte anvender et adresserum >64 MB?
Det handler således ikke om en begrænsning i Windows - men om en begrænsning betinget af éns bundkort.
Se også Microsoft Knowledge Base artikel Q181594 (Microsofts support-site kræver gratis registrering, hvis du ikke allerede er registreret).
Hvis du ofte er ude for, at dit system swapper (altså bruger harddisken som midlertidig hukommelsesområde pga. mangel på fri fysisk hukommelse), er der intet forgjort i at investere i RAM ud over 64 MB.
Hvis du har <= 64 MB RAM og i virkeligheden sjældent er ude for, at dit system swapper, bør du ikke kaste penge efter mere RAM - for så vil det sænke den generelle performance på dit system.
Grænsen mellem de to tilfælde er svær at placere præcist. Men overvej det i hvertfald lige en ekstra gang, inden du bruger penge på at bringe din RAM-mængde over 64 MB på et vx/tx-baseret system.
Standarder for kommunikation mellem bundkort og Harddiske/CD-drev/CD-brænder.
IDE har flere standarder for hvor hurtigt der kan overføres data. De nyeste er PIO-MODE 4 og UDMA PIO-MODE 4 overfører data med 16,6MB/s og UDMA overfører data med 33MB/s
Bad sectors er områder på disken der er blevet mærket af FAT som ubrugelig.
Bad sectors opstår på to måder:
Ordliste:
FAT = File Allocation Table, altså den oversigt, der siger hvor på din harddisk data ligger.
I 1) kan det klares ved at bruge fdisk. OBS: brug af fdisk betyder at alle data på den partion der fdisk'es bliver slettet.
I 2) er der ikke noget at gøre. Her skal der en ombytning til. Og forhandleren skal ombytte den uden knuder, hvis den stadig er dækket af garantien.
Cache er et lille mellemlager mellem RAM og processoren (CPU'en). Der findes flere former for Cache nemlig L1 og L2, og på specielle maskiner findes der også L3, (L står for Level, altså niveau). L1 cache er integreret i selve CPU'en og er derfor meget hurtigere end L2 Cache. L2 cache findes i flere former:
I AMD's K6 CPU'er er den interne cache (L1) på 64KB. Derudover kommer så den L2 cache som er integreret på motherboardet. Man skal dog være opmærksom på at der på det bundkort CPU'en sidder på også har cache. Den er oftest på 512 eller 1024KB. Den kører med samme hastighed som RAM (66 eller 100 MHz) men har en meget hurtigere tilgangshastighed (mellem 4 og 7ns) og er derfor væsentligt hurtigere end din almindelige RAM.
Med Intel CPU'er bliver det lidt sværere, der er nemlig en hel del af dem:
| Intel Pentium "Classic": | 16 KB L1 cache samt det L2 cache der sidder på motherboardet |
| Intel Pentium "MMX": | 32 KB L1 cache samt det L2 cache der sidder på motherboardet |
| Intel Pentium II (PII): | 32 KB L1 cache samt 512 KB L2 cache, der kører med 1/2 hastighed at CPU'en. D.v.s. at på en PII 400MHz kører cachen med en hastighed på 400*(1/2) = 200MHz. |
| Intel Celeron: | 32 KB L1 cache; ingen L2 cache overhovedet. De er derfor meget overclocking-venlige. |
| Intel Celeron "A": | Ligesom på PII 32 KB L1 Cache derudover er også intern L2 cache på 128 KB. Det skal lige bemærkes at cachen kører ved samme hastighed som processoren, ligesom Xeon. Tidlige test viser at den er mindst lige så overclocking-venlig som den oprindelige Celeron |
| Intel Pentium Xeon: | En forbedret udgave at Pentium II. 32 KB intern cache og 2048 KB L2 cache integreret i selve CPU'en. kører ved samme hastighed som processoren. Er ekstremt dyr, og benyttes i øjeblikket kun i store servere. |
Chipsættet er nok den vigtigste del af en computer. Den styrer kommunikationen mellem RAM, CPU, indstikskort, osv. Derfor er det også vigtigt at sikre sig, at det bundkort man vælger er godt.
Se et af følgende steder for mere info om bundkort, CPUer - stort set alt der har med hardware at gøre:
Forskellen mellem P-II og Celeron ligger i L2 cachen. P-II har 512Kb L2 cache der kører ved ½ cpu frekvens. Celeron 266/300 har ingen L2 cache. Celeron 300A/333 har 128Kb L2 cache der kører ved fuld cpu frekvens.
Celeron er billigere end 'rigtige' P-II. De første modeller helt uden L2 cache er fælt handikappede, hvorimod modellerne med 128Kb cache on-die følger pænt med de 'rigtige'. Grunden til at Celeron 300A er blevet specielt populær er ikke så meget at den er billig, men det faktum at den meget ofte kan overclockes til 450Mhz :-)
Da dette dokumentet er udarbejdet at mig, Niels Hansen (007), råder jeg ene og alene over hvad der skal ske med dokumentet. Dokumentet må distribueres frit, men der må ikke rettes i det uden forfatterens udtrykkelige tilladelse. Der må citeres med henblik på svar i grupperne, men med tydelig kildeangivelse. Det er tilladt at lægge det op på en webside, men der må *ikke* rettes i dokumentet uden forfatterens udtrykkelige tilladelse.
Senest opdateret d. 24. oktober.