Hvis man vil checke sin HTML-kode for fejl, skal man bruge en såkaldt validator. Mange af disse er gratis tilgængelige via Internet.
Bemærk at der findes to typer af validatorer. Nogle der tjekker om HTML koden overholder en af HTML standarderne og nogen der kun tjekker strukturen af HTML koden - dvs. om nogle tags ikke afsluttes eller lignende. Hvis man er opmærksom på dette kan man med fordel bruge begge typer af validatorer.
Det kan af flere forskellige grunde være rart at indsætte kommentarer (d.v.s. tekst-stumper, som ikke har nogen indflydelse på sidens præsentation) ind i sin HTML-kode. Den primære grund til at gøre det er, at det gør det nemmere sidenhen at huske hvorfor man egentlig har lavet siden på en bestemt måde og ligeledes kan kommentarer - hvis de bliver brugt fornuftigt - også gøre det nemmere at finde rundt i en sides HTML-kode
Rent teknisk starter kommentarer i HTML med <!-- og slutter
med -->. Det vil sige at alle disse kunne være eksempler på
HTML-kommentarer:
<!-- kommentar -->
<!--
kommentar
over
flere linier
-->
<!--kommentar med flere ord -->
Bemærk at kommentarer ikke må indeholde "--" (undtagen i
slutningen), da dette af mange browsere vil blive tolket som
slutningen på en kommentar (hvilket er helt korrekt).
Hvis du automatisk vil sende alle besøgende på en side videre
til en anden web-side, kan følgende HTML sættes ind i HEAD:
<META HTTP-EQUIV="Refresh" CONTENT="1; URL=http://indsæt.url.her/">
"1" kan erstattes med det antal sekunder du ønsker der skal gå inden brugeren sendes videre (den korrekte adresse - som også kan angives relativt - sættes selvfølgelig også ind på det angivne sted).
Bemærk dog også at det ikke er alle browsere der forstår dette "trick" og at det derfor er god tone at inkludere en besked på den pågældende side, med adressen på den side folk bliver sendt videre til.
Før du putter en tæller på din hjemmeside bør du være klar over at det tal den viser ikke kan bruges til ret meget andet end at indikere om dine sider overhovedet bliver set. Mange mennesker skriver "Du er nummer 234 der læser denne side". Hvis du trykker reload i din browser, vil tallet (som regel) forøges, hvilket jo er forkert.
Det er en god ide at spørge din udbyder om de har en counter.
Kunder hos Tele Danmark Internet har automatisk adgang til en sådan. Flere brugere har lavet vejledningssider til denne;
Kunder hos Telia kan kigge på
Ekstra funktioner
Kunder hos Get2Net kan benytte <!--#exec cgi="/cgi-bin/counter"-->
Hvis din udbyder ikke stiller en counter til rådighed, kan man få en gratis ved at kigge på Web-Counter Home Page.
<!DOCTYPE...> erklæring?<!DOCTYPE...>. En <!DOCTYPE...> erklæring er en angivelse af hvilken "version" af HTML siden er skrevet i. En HTML "version" kaldes en DTD (Document Type Definition). På grund af de mange forskellige firmaer og organisationer, der laver deres egne udvidelser af HTML findes der mange forskellige <!DOCTYPE...> erklæringer.
Doctype bruges for tiden kun når man validerer sine dokumenter. I fremtiden vil det måske blive brugt af browsere, søgemaskiner eller andre programmer.
De officielle standarder for HTML kommer fra
World Wide Web Consortium.
Den seneste standard HTML 4.0 har forskellige doctypes alt
afhængigt af hvor strengt man følger reglerne.
Den tidligere standard HTML 3.2 havde doctype:
<!DOCTYPE HTML PUBLIC "-//W3C//DTD HTML 3.2 Final//EN">
Webtechs har lavet en <!DOCTYPE...> for Netscape HTML
version 2.0:
<!DOCTYPE HTML PUBLIC "-//WebTechs//DTD Mozilla HTML 2.0//EN">
Microsoft's DTD til Internet Explorer 3.0 er:
<!DOCTYPE HTML PUBLIC "-//Microsoft//DTD Internet Explorer 3.0 HTML//EN">
META-tags placeres indenfor <HEAD>
</HEAD>. De bruges bla. til at hjælpe søgemaskiner
i deres arbejde. Vær opmærksom på at ikke alle søgemaskiner bruger
META-tags til noget! Eftersom META-tags er beregnet til at indeholde
vilkårlige oplysninger, kan man ikke lave en komplet liste over dem,
men nedenfor er nogle af de mest udbredte:
<META name="description" CONTENT="Dansk OSS til HTML. Svar på de mest almindelige HTML-spørgsmål">
<META name="keywords" CONTENT="OSS, HTML, dansk, hvordan"><META name="ROBOTS" CONTENT="NOINDEX, NOFOLLOW">
<META name="distribution" CONTENT="global"><META name="distribution" CONTENT="local">
Jakob Bruhns har skrevet en artikel
om webdesign, hvor han bla. kommer ind på META-tags.
På engelsk findes der bla. A
Webmaster's Guide To Search Engines, der har flere udmærkede
artikler om hvordan søgemaskiner virker.
Først og fremmest skal du være opmærksom på at baggrundsmusik af mange opfattes
som værende generende. Hvis du mener at have et stykke musik der er relevant for din
homepage, hvorfor så ikke lave et link som
<A HREF="minlyd.mid">Min fine baggrundsmusik</A>?
Netscape Navigator og Microsoft Internet Explorer har i deres uendelige visdom opfundet hver deres måde at lave baggrundsmusik. Det betyder at du må anvende følgende konstruktion for at få dem begge til at spille noget:
<BGSOUND SRC="foo.mid" LOOP=infinite>
<EMBED SRC="foo.mid" AUTOSTART=true LOOP=true>
Helt fra starten af har HTML-standarden foreskrevet brug af ISO-8859-1 til angivelse af tegn og bogstaver. Det er sidenhen blevet muligt at angive alternative kodninger af tegn, men denne OSS's forfattere har endnu hørt om nogen webserver, der angav andet end ISO-8859-1 som default.
Hvis du ikke er i stand til at producere dokumenter, der anvender ISO-8859-1, kan du angive de problematiske tegn på anden vis. Eksempelvis kan de danske tegn skrives som
| æ | æ |
| ø | ø |
| å | å |
| Æ | Æ |
| Ø | Ø |
| Å | Å |
Eksempel: Bløde rådne æbler
En liste over samtlige tegn i ISO-8859-1, samt måden at skrive disse på kan findes på <URL:http://www.w3.org/pub/WWW/TR/REC-html32.html#latin1> og <URL:http://www.sandia.gov/sci_compute/symbols.html>.
Der er lydt meldinger om at det samme gær sig gældende for Amiga-ejere samt de fleste UNIX-stationer.
Mac-OS anvender ikke ISO-8859-1!
Medmindre du anvender en editor eller et FTP-program, der konverterer mellem Mac-OS' måde at håndtere tegn til ISO-8859-1 løber du altså ind i problemer, hvis du skriver tegnene direkte. Der lyder dog meldinger om at sådanne programmer ikke er ukendte. Eksempelvis kan nævnes
Desværre repræsenterer Mac-Os et yderligere problem, idet der desværre er 14 tegn, som Mac-browsere typisk har problemer med. Blandt disse er "løftet ettal" og "løftet total" (af gode grunde viser vi dem ikke her). Det hjælper intet at skrive disse tegn vha. koder.
Læs mere om dette hos HTMLHelp.
Tre tegn er meget specielle. Det er < (mindre end), > (større end) og & (og). < og > bruges til tags og & bruges til at skrive specielle tegn med. Dette betyder at man ikke må skrive disse tegn direkte, så her skal anvendes:
|
< skrives som < > skrives som > & skrives som & |
RealAudio og RealVideo er produkter fra firmaet RealNetworks. Nedenstående vejledning af Peter H. S. Madsen forklarer hvorledes disse kan anvendes.
Og her er så forklaringen på, hvordan man får man streaming RealAudio lyd på sin Hjemmeside:
Først laves filen med lyden, som derefter gemmes i enten .ra eller .rm format.
Antag at filen hedder musik.ra
Antag at musik.ra kommer til at ligge på http://www.min_server.dk/musik/
Der skal nu laves en såkaldt metafil. Dette er en simpel tekstfil, der indeholder linket til musik.ra
http://www.min_server.dk/musik/musik.ra (hele stien incl. http:// skal være med)
.ram)
<P>Tryk <A HREF="musik/minmusik.ram">her</A> for RealAudio musik</P>
Hvis serveren er konfigureret til at kende følgende MIME-type:
audio/x-pn-realaudio RealAudio ra,rm,ram,rpm
skulle det nu være muligt at afspille musikken som http-streaming
RealAudio lyd. Hvis man har adgang til en dedikeret RealAudio server, så
skal linket i .ram filen være:
pnm://www.min_server.dk/musik/musik.rapnm protokollen sikrer bedre overførsel af streaming audio/video end http protokollen.
Det er også muligt at indlejre selve RealAudio afspilleren på Hjemmesiden:
I så fald skal metafilen have filtypen .rpm - f.eks. musik.rpm og linket skal laves som:
<EMBED SRC="musik.rpm" CONTROLS=Default WIDTH=380 HEIGHT=130>for at få en almindelig afspiller på siden.
Controls kan have følgende værdier:
|
|
og for RealVideo: ImageWindow
Flere af ovennævnte CONTROLS kan kombineres f.eks.:
<EMBED SRC="musik.rpm" WIDTH=40 HEIGHT=30 CONTROLS=PlayButton CONSOLE=Clip1> <EMBED SRC="musik.rpm" WIDTH=40 HEIGHT=30 CONTROLS=StopButton CONSOLE=Clip1> <EMBED SRC="musik.rpm" WIDTH=175 HEIGHT=30 CONTROLS=PositionSlider CONSOLE=Clip1>
hvor CONSOLE=Clip1 binder de tre knapper sammen til at virke på samme stykke musik.
Musikken kan startes automatisk ved at tilføje autostart=true til
<EMBED> tag'et, og afspilleren kan skjules med HIDDEN=true.
Indlejret musik kan kun afspilles, hvis RealAudio's browser-plug-in er
installeret i browseren, hvorimod ikke-indlejret musik (.ram) kun kræver at RealAudio's afspille-program er installeret.
Eksempler indlejret på RealAudio kan ses/høres på: <URL:http://www.image.dk/~petermad/realaudi/>.
Benyt dette trick med omtanke! Margin hjælper til at gøre det behageligt at læse teksten på en side. Fjernes denne, risikerer du at gøre siden vanskeligt tilgængelig.
Microsoft har lavet deres egne attributter til indstilling af margin. Disse benyttes som <BODY LEFTMARGIN=5 TOPMARGIN=5>. Ligeledes har Netscape ment at de skulle komme med deres bud, der er <BODY MARGINWIDTH=5 MARGINHEIGHT=5>. Hvis man ønsker af fjerne margin helt, kan disse kombineres til
<BODY LEFTMARGIN=0 TOPMARGIN=0 MARGINWIDTH=0 MARGINHEIGHT=0>Bemærk at dette ikke virker i Netscape Navigator 3.0. Den eneste måde at fjerne margin i denne browser, er ved at anvende frames. Margin kan aldrig blive mindre end 1 pixel i Netscape Navigator 3.0.
Der er generelt to metoder til at beskytte en webside med et kodeord. Det kan gøres igennem klienten (client-side) eller igennem serveren (server-side).
Den mest brugte metode på klientsiden er ved brug af ECMAScript (tidligere kaldet JavaScript). Indsæt følgende på siden:
<FORM ACTION="fejl.html" onSubmit="location.href = this.kode.value + '.html'; return false"> Kodeord: <INPUT TYPE=TEXT SIZE=20 NAME="kode"> <INPUT TYPE=SUBMIT VALUE="Kom ind!" onClick="location.href = this.form.kode.value +'.html'; return false"> </FORM>
Det skulle gerne resultere i, at den følgende formular kommer frem:
Ovenstående fungerer ved at browseren sættes til at hente siden <kodeord>.html, når læseren skriver dette kodeord og vælger "Kom ind!". Du skal altså blot kalde din hemmelige side for <kodeord>.html (hvor <kodeord> udskiftes med et eller andet, der er svært at gætte), og du har en virkende passwordmekanisme.
Det er vigtigt at der er en index-fil i samme mappe som filen <kodeord>.html. Hvis der ikke er, vil en læser nogle gange kunne se en oversigt over de tilgængelige filer i mappen.
Ligger der en sådan index-fil, vil det ikke være muligt at se en oversigt. Nogle personer invender af såkladte offline-browsere er i stand til at finde skjulte filer, men dette er ikke korrekt. Offline browsere har ikke udvidede beføjelser og kan ikke gøre mere end en almindelig browser. det har været diskutteret i dk.edb.internet.webdesign flere gange og konklusionen har altid været den samme.
Som en note skal det siges at denne metode ikke er 100% sikker. Nogle udbydere laver offentlige lister over samtlige sider på serveren og så kan man også se dem som er beskyttede på ovenstående måde. Ligeledes tillader nogle servere anonym ftp-adgang, og så er metoden heller ikke sikker. Til sidst skal det siges, at linker man "ud" af det hemmelige område, vil filnavnet stå i loggen på den server, man har linket til, og bliver således tilgængeligt for dem, der kigger på denne logfil.
Note to til ovenstående er at browseren skal understøtte ECMAScript før det virker. Gør den ikke dette, vil brugeren blive sendt videre til siden fejl.html. Det er nok en god ide at oprette denne side og skrive noget fornuftigt på den.
På serversiden er der mulighed for et andet sikkerhedsniveau, men det kræver at man har nogle rettigheder som man ikke nødvendigvis har hos alle udbydere. De fleste steder koster det ekstra, hvis det overhovedet tillades.
Metoderne til beskyttelse er forskellige alt efter hvilken server, der anvendes. En meget udbredt metode er .htaccess, som f.eks. kan bruges både på Apache, NCSA og nogle Netscape servere. Se eventuelt http://www.apacheweek.com/features/userauth. (Man kan springe første afsnit - "Creating a User Database" - over).
På dansk har Morten Blinksbjerg Nielsen skrevet en udmærket kort artikel om Passwordbeskyttelse vha. .htaccess. Troels Arvin har tillige lagt et virkende eksempel op (brugernavn: mogens, kodeord: sprut).
På flere Windowsservere skal man have administratorprivilegier og så gå ind og sætte individuelle rettigheder på det bibliotek eller de filer, der skal beskyttes. Se evt. Microsofts sider om dette.
Først lidt forklaring: favicon som fænomenet kaldes udtales: [fæjv-aj-kån] og er en forkortelse af favorites icon". Favicon er det lille ikon der vises ved adresselinien og bogmærker på Microsoft Internet Explorer (IE) fra version 5 og frem (virker pt ikke i andre browsere end IE).
Det gøres typisk ved at lave et ikon på 16x16 pixels i 16 farver. Dette ikon kaldes favicon.ico (på <URL:http://www.favicon.com/applet.html> findes et tegneprogram som kan bruges). Hvis editoren på favicon ikke bruges skal du sikre dig at dit ikon gemmes som .ico-fil, og altså ikke bare omdøbe en bitmap-fil (.bmp) til ico. Ikonet lægges i roden af sitet, dvs. samme sted som index.htm-filen. Herefter skrives følgende kode mellem <HEAD>- </HEAD>-koderne:
<LINK REL="SHORTCUT ICON" HREF="http://www.domain.com/favicon.ico">
Hvis ikonet skal vises for alle sider på sitet skal html-koden sættes ind på alle sider og favicon.ico skal være at finde i alle biblioteker.
Note 1: favicon.ico virker først efter at brugeren har tilføjet siden til sine bogmærker og derefter klikker på bogmærket - dog ikke hvis brugeren har tilføjet siden før favicon.ico blev tilføjet. Læs mere på <URL:http://www.favicon.com> og <URL:http://msdn.microsoft.com/workshop/essentials/versions/ICPIE5.asp>
Note 2: favicon.ico kan til tider virke underlig mht. hvornår det vises. Fortvivl ikke hvis det ikke virker første gang, prøv i stedet at afslutte IE eller opdatere dine bogmærker hvis det ikke virker første gang. Eller bare accepter at det ikke virker :)
Sune Fibæk (Sune@fibaek.dk)