Der er flere forskellige måder at opdatere mere end 1 frame på. Da alle metoder kræver en længere forklaring er der oprettet separate sider til dem:
Rammerne i forbindelse med frames fjernes ved at indsætte
FRAMEBORDER=0 i <FRAME>, så det f.eks kommer til at se således ud:
<FRAME FRAMEBORDER=0 SRC="foo.html">
Dette virker dog kun i browsere, der følger den kommende HTML 4.0 standard for frames! For tiden (18/10-98) er der ingen browsere på markedet, der gør det, så forfattere er henvist til at gøre som De Store Browserfabrikanter har ment er rigtigt.
Desværre er Netscape,
Microsoft og
W3C ikke helt enige om hvorledes man
gør dette, så der skal (udover FRAMEBORDER i FRAME) indsættes
BORDER=0 i FRAMESET.
Tillige er det nok fornuftigt at indsætte FRAMESPACING=0,
da der ellers vil blive vist en lille kant i Microsoft Internet
Explorer. Alt i alt skal der følgende til for at fjerne rammerne
i de for tiden mest udbredte browsere:
<FRAMESET FRAMEBORDER=0 BORDER=0 FRAMESPACING=0 ROWS="60%,40%">
<FRAME FRAMEBORDER=0 SRC="foo.html">
Dette gøres ved at indsætte teksten TARGET="_top" i
<A HREF="..."> tagget, så det kommer til at se således ud:
<A HREF="http://dit.link.her/" TARGET="_top">
Bemærk at "top" skal skrives med småt, ellers vil det ikke
virke.
Det er en meget god ide at spørge først, før du "framer"
andres sider. Dels er det på kanten af det tilladte (sagen har været prøvet ved
retten i USA) og dels er det slet ikke
sikkert at "ofret" er interesseret i dette.
På trods af ovenstående vejledning samt formaning til at bruge
<A HREF="http://dit.link.her/" TARGET="_top">
når man refererer til andres sider er det desværre ikke altid at dette råd bliver taget til efterretning.
Man kan altså med andre ord riskere at andre folk viser ens sider i deres frames. Heldigvis findes der dog flere
måder til at sikre sig mod denne form for misbrug. Den mest simple og den der garanteret virker er på alle sine
sider at indsætte en reference til siden selv brugende TARGET="_top". Denne løsning bliver dog af
nogle opfattet som lidt uelegant.
En anden løsning er at skrive
<META HTTP-EQUIV="Window-target" CONTENT="_top">
i sin <HEAD> sektion, men det virker ikke altid tilsigtet.
En metode som er blevet foreslået er at indsætte
<BASE TARGET="_top"> i sin <HEAD> sektion, men det virker kun for de referencer man selv har på siden, så den kan sagtens blive indrammet af andre.
En løsning som virker er at bruge JavaScript og det begrænser
selvfølgelig anvendeligheden men den er alligevel en brugbar løsning: man indsætter simpelthen
følgende <BODY> kode:
<BODY onLoad="if (self != top) top.location = self.location">
Ingen af ovenstående forslag behøver dog at udelukke hinanden.
Hvis man også vil sørge for at folk hvis browsere ikke
understøtter frames kan se ens side uden problemer, skal man
indsætte en speciel sektion for disse browsere. Det gøres ved
efter <FRAME>......</FRAME> og før </HTML> at indsætte
følgende:
<NOFRAMES>
<BODY>
Indsæt herefter indhold her, med HTML-koder til
no-frames browsere
</BODY>
</NOFRAMES>
Bemærk at dette helst skal ligge inden i et <FRAMESET> tag, da
der ellers kan opstå problemer
Mange mennesker mener at alt er i orden, hvis de indsætter en tekst som
Disse sider anvender frames. Din browser understøtter det ikke. Jeg vil anbefale at du henter den nyeste version af Navigator eller Internet Explorer hos Netscape eller Microsoft!Dette hjælper bare ikke læseren på nogen måde. En bruger af en browser uden understøttelse for frames har fundet ud af det! Forfatteren behøver ikke fortælle ham/hende det!