usenet.dk

OSS for d.e.i.webdesign

Hvordan kommer jeg i gang?

1. Pointere til startsteder

Der er lavet en del udenlandske introduktioner til HTML, deriblandt

A beginners Guide to HTML
Dette var en af de oprindelige introduktioner.
HTMLHelp
Kan varmt anbefales, da folkene på stedet ved hvad de taler om. Der er bla. vejledning til frames, vejledning til stylesheets og diverse beskrivelser af de forskellige tags.

På dansk er der lidt langt mellem de gode startsteder. Der findes en del sider på Jubii's oversigt, men denne OSS's redaktører vil ikke anbefale en enkelt.


2. Pointere til software

Målet med denne OSS er ikke at fungere som et software-arkiv. Der findes adskillige udmærkede steder ude på nettet, der varetager denne rolle. Af eksempler kan nævnes tucows, nonags og shareware.com.
Imidlertid har nogle læsere ønsket links, så her følger nogle programmer, der kan hjælpe til fremstilling af en hjemmeside:

Homesite
HTML-editor med en indbygget simpel browser. Shareware.
Stones WebWriter 2
En dansk HTML-editor, der minder en del om Homesite. Gratis for private
Netscape Composer 4 (Fra den danske afdeling af Netscapes hjemmeside.)
Netscapes pendant til MS FrontPage. Indeholder også en browser.

3. Validatorer

En validator bruges til at kontrollere om en HTML-side overholder de tekniske regler for HTML. Nedenfor præcenteres de forskellige typer kort for at tydeliggøre forskellige funktionaliteter i dem. Nye referencer modtages gerne.

Husk at validatorer ikke kan finde alle fejl, men det er en meget god ide at bruge dem. Den kan sammenlignes med stavekontrol i alm. tekstbehandling: det er ikke nogen garanti for at din HTML side er korrekt.

Der findes online og offline validatorer. Såfremt du planlægger at kontrollere dine sider tit, vil det måske være nemmere at hente en offline version. Disse kan være både freeware og shareware.

Validatorer laver en ren teknisk kontrol af HTML. Der findes desuden programmer, der forsøger at bedømme kvaliteten af ens HTML ud fra forskellige kriterier.


4. Hvis du har brug for hjælp / Svar på hyppige spørgsmål om HTML

Der er lavet (mindst) 2 forskellige engelske FAQ's med HTML-spørgsmål. Kig på WWW FAQ og The other HTML FAQ.
Hvis svaret på dit spørgsmål ikke findes her, skal du være meget velkommen til at spørge i gruppen dk.edb.internet.webdesign. Det er bla. derfor den blev oprettet!


5. Klassiske fejl

Mange fejl går igen, når man starter med at lave HTML-sider. En del af disse er rent teknisk/formmæssige. Det ville være for omfattende at inkludere en liste over disse fejl i denne OSS, så i stedet henvises til den engelsksprogede liste hos HTMLHelp.
Udover tekniske problemer, laver mange forfattere den fejl at de ikke tænker over hvad de egentlig vil med siderne. Jakob Bruhns har lavet en artikel om indhold på www.
Det vil nok være en god ide at kigge på denne side, hvis du skal til at begynde at lave en hjemmeside eller er gået lidt i stå i processen.


6. Standarder og deres udbredelse

Den nyeste "rigtige" standard hedder HTML 4.0, også kaldet Cougar. Den kan findes på <URL:http://www.w3.org/TR/REC-html40>.
Både Microsoft og Netscape har dog lavet deres egne udvidelser til sproget.
Størstedelen af HTML 4.0 og HTML 3.2 understøttes efterhånden af de fleste browsere. Standarden har den fordel at den for det meste "forfalder" (engelsk: degrades) pænt, så en HTML 2.0 browser vil stadig kunne læse siden.
Dette kræver dog at standarden ikke misbruges, dvs. at forfatteren eksempelvis tænker sig om, når han/hun anvender tables.