Denne giver en introduktion til hvordan man kan reducere filstørrelsen
for billeder. I sagens natur vil læseren få størst udbytte af denne side,
såfremt der køres med mere end 256 farver.
Hvis din skærm kun har 256 farver og du bruger Netscape Navigator eller
Internet Explorer, har du mulighed for at se billederne for sig selv.
Dette gøres ved at højreklikke på dem og vælge View Image.
Dette kan klart anbefales, idet det øger billedkvaliteten betydeligt.
JPEG-formatet giver mulighed for stille på kvalitet/størrelses-forholdet.
Det er ikke muligt at angive et fast tal for dette forhold, da nogle
billeder godt kan klare stor kompression uden at blive grimme, mens andre
ikke kan. Det bedste er at eksperimentere sig frem.
Forskellige programmer bruger forskellige skalaer til at stille på
kvaliteten. En af de mest udbredte er 1-100%, hvor 100% er den bedste
mulige kvalitet. Det er denne skala der anvendes på disse sider.
Bemærk at 100% ikke betyder at billedet
bliver 100% identisk med originalen! The JPEG-FAQ anbefaler at
man aldrig bruger tal over 95%, da dette resulterer i uforholdsmæssigt
store billeder hvor kvaliteten kun er en smule bedre end ved 95%.
Det er også vigtigt at huske på at det ikke hjælper at reducere antallet
af farver i billedet. Eftersom JPEG-formatet er velegnet til bløde
overgange vil en reducering højst sandsynligt betyde en
forøgelse af filstørrelsen!
Såfremt man komprimerer et JPEG-billede for meget, vil det resultere i synlige urenheder i billedet. Herunder følger nogle billeder der har været gemt i JPEG-formatet. De er derefter hentet ind igen, forstørret og gemt som GIF, for at bevare den skarpe blokstruktur, der kommer af forstørrelsen:
|
JPEG 25% |
JPEG 50% |
JPEG 75% |
JPEG 85% |
Original |
GIF er en noget anden størrelse end JPEG. Her er det ikke nemt at opnå
gode resultater mht. kvalitet & filstørrelse.
GIF-billeder indeholder højst 256 forskellige farver. Filstørrelsen for et
GIF-billede afhænger dels af antallet af farver, dels af kompleksiteten af
billedet. Dette demonstreres ved følgende billeder:
|
8 farver, Dither |
8 farver, Non-dither |
16 farver, Non-dither |
Antallet af farver i et GIF-billede bestemmes af antallet af bitplaner. Der kan være fra 1 til 8 bitplaner. Det betyder at det kun kan betale sig (rent filstørrelsesmæssigt) at arbejde med GIF-billeder med 2, 4, 8, 16, 32, 64, 128 eller 256 farver. At reducere en 256-farvers GIF-fil til 129 farver vil sjældent have nogen reel indflydelse på filstørrelsen, mens en reducering til 128 farver højst sandsynligt vil.
Når antallet af farver reduceres er det vigtigt at opveje dithering mod antallet af farver. Ofte kan det betale sig at bruge flere farver mod at undgå dithering, da GIF-formatet er godt til at pakke ensfarvede flader. Se på undersiderne til "Hvornår bruges hvad?" for eksempler på dette.
Det er en større videnskab at få et GIF-billede til at se godt ud, samtidig med at det fylder lidt. Heldigvis har Raspberry Hill Publishing et program online, der tager et GIF-billede og præsenterer forskellige reducerede versioner af det, som derefter kan hentes hjem.