Firmaet Netmind driver en
fortrinlig service. Den danske søgemaskine Webguiden, har ligeledes en sådan service. Se under "Min Webguide".
Du fortæller dem hvilken side der skal holdes øje med og når indholdet af siden ændres, sender de dig en email.
Det er ikke kun de amerikanske forkortelser som ROFL, RTFM og IMHO, der er svære at holde rede på. I Danmark er det specielt Tele Danmark, der er problemer med.
TD | TeleDanmark |
TDM | TeleDanmark Mobil |
TDI | TeleDanmark International |
TD@ | TeleDanmark Internet |
TDU | TeleDanmark Udvikling |
TDE | TeleDanmark Erhverv |
TDB | TeleDanmark EDB |
TDF | TeleDanmark Forlag |
Der findes en dansk liste over forkortelser på WWW.
Udover forkortelser bliver ord som flame, mailbombing og spam tit misforstået. The Jargon File forsøger at holde rede på disse.
Til slut er der smileys, også kaldet emoticons. De bruges til at angive følelser og stemninger. Et par eksempler er:
:-) Almindelig smiley. Det var bare for sjov.
:-( Sur smiley. Det var ikke så smart, det var sørgeligt.
;-) Smiley med glimt i øjet. Fangede du pointen?
:-o Overrasket smiley. Det var en overraskelse!
:-| Hmm smiley. Jeg er ikke helt enig, hmm..., jeg er neutral.
Der er ikke nogen endegyldig liste over smileys eller en standarliseret måde at fortolke dem på. De 5 ovenstående er nogle af de mest almindelige, men der findes et utal af varianter og fortolkninger.
Der er en god liste over smileys hos Paul Merton.
Der er tilsyneladende en fejl i Windows 95, der gør at opkaldsprogrammet til Netværk via Modem ikke er i stand til at huske ens password, selvom man afkrydser boxen med denne indstilling.
Der findes forskellige løsninger på problemet. Microsoft har givet een mulighed.
Hvis du ikke kan/gider læse deres version, kan du gøre som
følger (i prioriteret rækkefølge):
Når Windows genstarter bliver du bedt om brugernavn og adgangskode til netværket. Indtast et brugernavn (ikke nødvendigvis det samme som til Internet-forbindelsen). Lad adgangskoden være blank. Bekræft den blanke adgangskode - så blive du ikke spurgt om den fremover.
Såfremt dit mailprogram eller din nyhedslæser understøtter hyperlinks, vil du se at disse links bliver angivet, når du læser en email eller en usenet-besked, der indeholder WWW-adresser.
Dette er en service nogle mail- og news-programmer stiller til rådighed. Det fungerer ved at programmet kigger teksten igennem efter noget, der ligner en URL. Du skal ikke skrive nogle specielle koder eller lignende for at gøre dine referencer aktive. Du skal blot skrive dem.
Hvis du ønsker at være helt sikker på at modtagerens program kan forstå at du skriver en reference, skal du angive det på følgende måde:
<URL:http://www.somewhere.com>, altså indkapslet i <URL:>. Denne skrivemåde sikrer entydighed, samt tillader URL'en at blive delt over flere linier.
Læs evt. RFC1738,
der beskriver standarden på dette område.
Desværre er ovenstående kun godt i teorien. Det har vist sig at Outlook Express (en meget udbredt nyhedslæser fra Microsoft) ikke fatter denne skrivemåde. Man kan kompensere for dette ved at sætte et mellemrum efter <URL:, så en adresse kommer til at se således ud: <URL: http://www.somewhere.com>. Dette er stadig korrekt, da RFC1738 tillader mellemrum, men desværre får det en udbredt Mac-udvidelse til ikke at genkende URL'en (den klarer det til gengæld fint uden mellemrummet). Her kan man så dobbeltkompensere og sætte et mellemrum til: <URL: http://www.somewhere.com >.
Der meldes at Netscape Messenger, Agent, Gnus & Eudora ikke har problemer med nogen af ovenstående skrivemåder.
Dette gælder kun TeleDanmark Internet kunder!
Hvis du forsøger at hente noget fra nettet via FTP og får fejlmeddelelsen
While trying to retrieve the URL: ftp://ftp.foo.bar/ The following error was encountered: FTP is disabled This means that: This cache is configured to NOT retrieve FTP objects.
Betyder det at dit program fejlagtigt er sat til at bruge en FTP-proxy hos TD@. Problemet er at TD@ ikke har en FTP-proxy.
For at få FTP til at virke, skal du fortælle dit program at det ikke skal forsøge at bruge proxy til dette. Hvordan dette gøres afhænger af programmet.
I vinduet skal der ikke være kryds i
Use the same proxy server for all protocolsog der skal kun udfyldes et enkelt felt:
HTTP: OpkaldspuljensBynavn.proxy.tele.dk 3128
Det er nemt nok at sende email til en mobiltelefon. Hvis det drejer sig om en sms-telefon, skal email sendes til mobilnummer@sms.tdm.dk. Hvis det er en sonofon-telefon skal beskeden sendes til mobilnummer@note.sonofon.dk.
Sonofonkunder kan læse op til 800 tegn af email'en, hos TeleDanmark er det lidt mere kompliceret:
*body#
i subject.
Ifølge diverse kilder på nettet er mobiltelefonnumre fordelt således:
2001xxxx-2059xxxx: | TDM |
2060xxxx-2099xxxx: | Sonofon |
2100xxxx-2209xxxx: | TDM |
2210xxxx-2229xxxx: | Sonofon |
30xxxxxx-????????: | NMT (TeleDanmarkMobil) Ingen SMS. |
4001xxxx-4049xxxx: | TDM |
4050xxxx-4099xxxx: | Sonofon |
Bemærk at ovenstående numre bygger på postings fra usenet! De skal ikke opfattes som værende endegyldige!
Jesper Rasmussen har lavet en mobilside,
hvor man ikke behøver at spekulere på hvilket telefonselskab modtageren
anvender, man skriver blot beskeden.
Bemærk at der kræves en browser med JavaScript, samt at hans script
tidligere har sendt en kopi af beskeden til ham selv. Det gør det
dog ikke på nuværende tidspunkt (10. sep 1997).
Først og fremmest: En cookie kan ikke læse din harddisk og man kan ikke få virus af en cookie. Det er kun to kategorier af ting der kan registreres af en cookie:
"Cookies" er en slags stempel som en webserver kan foreslå at din browser gemmer på din computer. Så og sige en registering af dit besøg på en given side (ikke specielt en registrering af dig). Denne registrering gemmes på din egen computer, hvis du giver lov til det. Ideen er så, at hvis du besøger stedet igen, kan webserveren se, at du har været der før, og således tage specielle hensyn a'la vise dig noget speciel information, en speciel reklame eller lignende. Hos Cookiecentral findes der en cookie OSS (på engelsk), hvis du vil lære mere.
Såfremt du skifter browser eller blot bruger flere browsere samtidig, er det et evindeligt problem at flytte bookmarks/hotlists mellem programmerne.
Til Windows findes et program kaldet Columbine Bookmark Merge. Det er gratis og kan konvertere mellem
Desværre kender OSS'ens redaktører ikke til tilsvarende programmer på andre platforme. Hvis du gør, så send venligst en email.
På serveren sunsite.auc.dk
tilbydes gratisk adgang til usenet, men vel at mærke kun til de danske grupper. En anden dansk server, som tilbyder adgang til flere grupper er nbisrv.nbi.dk
Hvis man er interesseret i udenlandske grupper, har NewzBot en fortrinlig oversigt.
Netscape Navigator version 4 til 4.03 har problemer med at køre
Java-applets. Den nemme løsning er at ændre properties for
genvejen til programmet og skrive -start_java
efter
programangivelsen. Eksempelvis
"C:\Programs\Netscape\netscape.exe -start_java"
Dette bevirker at NN er længere om at starte op, men Java-applets vil starte hurtigere.
Den eneste rigtig gode løsning denne OSS' forfattere har kendskab til er at hente en nyere version af programmet. Disse kan bla. findes på <URL:ftp://sunsite.auc.dk/mirrors/mirrorsite.netscape.com/pub/communicator/>
"Det drev eller den netværkstilslutning, som genvejen refererer til, er ikke tilgængelig"
Denne fejl optræder under opstart af IE4.0 hos brugere, der har installeret den danske version af IE4.0 efter de har haft den engelske version installeret.
En installation af Microsoft
Internet Powertoys formodes at løse problemet.
En anden mulighed er at oprette en mappe ved navn Links
i mappen Foretrukne
. Eksempelvis
C:\Win95\Foretrukne\Links
Ja, prøv f.eks. irc.dknet.dk
eller sunsite.auc.dk
.
I epost adresser kan der være forskel på store og små bogstaver i det navn eller alias, der kommer før
@-tegnet, men ikke efter. Det vil sige at foo@bar.com
er det samme som foo@BAR.COM
, men ikke nødvendigvis det samme som FOO@bar.com
.
Med hensyn til www-adresser, kan selve værtsnavnet skrives både med store og små bogstaver. Det vil sige at www.dk.net
er det samme som www.DK.net
.
I de efterfølgende henvisninger er det dog ikke ligemeget om adressen står med store eller små bogstaver. Det vil sige at www.dk.net/usenet/
giver en fejl, mens www.dk.net/Usenet/
giver DKNets side om den danske del af USENET.
Nå man skriver www.foo.dk/bar/
vil serveren kigge i biblioteket "bar" efter filer, som skal sendes som standard, hvis intet filnavn er angivet. Dette vil som regel sige filer, som hedder "index.html", "default.htm" eller lign.
Hvis man derimod kun skriver www.foo.dk/bar
, vil serveren først kigge efter filen "bar" i roden. Derefter kommer nogle servere med en fejl, mens andre "tænker": der menes nok biblioteket bar. De
sidstnævnte servere vil sende en besked tilbage til browseren om at
siden ikke findes på serveren og foreslå adressen
www.foo.dk/bar/
i stedet. Browseren vil så prøve denne
adresse.
Pointen er: Det er smart at skrive den sidste skråstreg.
Ja, man kan godt teste CGI Scripts på sin egen computer.
For at besvare dette spørgsmål kan man læse MINT ("Månedsbrev om Internetudbydere"), som er en glimrende kilde til information om både Internet- og webhoteludbydere. Det kan findes på adressen http://www.mint.dk/.
Har du flere spørgsmål derefter, kan du læse nyhedsgruppen dk.edb.internet.udbydere, hvor disse spørgsmål også diskuteres livligt.
Det er uden for denne OSS' område at forklare de enkelte begreber i nøjere detaljer. Derfor ses der eksempelvis stort på at en WAV-fil kan indeholde lyd pakket i MP3-formatet. Ligeledes tales der kun om WAV-formatet og ikke om andre lignende lydformater.
Spørgsmålet ovenfor kan deles op i to dele:
CD -> Harddisk: Nogle, men ikke alle, CD-ROM drev kan overføre musik direkte. Til denne brug findes adskillige programmer, der kaldes rippere. Lyd rippet fra CD og encoded til MP3 vil kun blive udsat for
kvalitetsforringense ved konverteringen til MP3:
Digital (CD) -> Digital (MP3)
Et andet og dårligere alternativ er at sample lyden fra CD'en. Herved
mistes en del kvalitet pga. flere konverteringer:
Digital (CD) -> Analog (Afspilning) -> Digital (Sampling) -> Digital (MP3)
MP3 -> WAV: Til dette skal bruges en decoder. Igen kan der henvises til Layer3.org, men der er en vis sandsynlighed for du allerede har WinAmp (Version 1.9 eller derover), der kan klare denne decoding:
Lister over programmer (encodere, decodere, rippere o.l.) og yderligere information om MP3 kan findes hos
Layer3.org.
En meget populær MP3-afspiller til WinTel kan hentes hos
WinAmp.
Fejlen viser sig ved at IE4.0 ikke kan åbne links i nye vinduer eller
melder fejl, hvis et script forsøger at gøre dette. Fejlmeddelelsen
fra et sådant script er "No such interface supported"
.
En beskrivelse af fejlen, samt en løsning kan findes hom Microsoft support, artikel q180/1/76.
Mulige løsningsforslag er
DllRegisterServer in actxprxy.dll succeeded., klik "OK"
DllRegisterServer in shdocvw.dll succeeded., klik "OK"
Svarene er nej og nej. Det er en udbredt misforståelse, der kommer frem med jævne mellemrum.
Cookies er blot små tekststykker, der sendes frem og tilbage mellem webservere og brugerens computer. Selvom en person lavede et program og gemte det som en cookie, ville det ikke være farligt, da en cookie aldrig eksekveres (udføres). Den bliver kun læst eller skrevet. Læs mere i afsnittet om cookies her i OSS'en.
HTML er ikke et programmeringssprog, det eneste det kan er at beskrive en sides opbygning. Der er ingen HTML-tags, der er beregnet på at skrive noget nogen steder og derfor er det ikke muligt at lave en virus i HTML.
Den 8. november 1998 annoncerede Central Command at de havde fundet en HTML-virus. Dette må siges at være noget misvisende, idet denne virus ikke er lavet i HTML, men derimod VBScript indlejret på HTML-sider. Øjensynligt skulle denne virus sprede sig til brugerens lokale HTML-filer, såfremt browseren (Internet Explorer) havde sikkerhedsindstillingerne sat til lav.
Det er tvivlsomt om ovenstående er et reelt sikkerhedshul i Microsofts browser, da det netop kræver at brugeren aktivt skruer ned for sikkerheden i browseren.
Der er talrige eksempler på huller i browseres sikkerhed. Java, specielle links og JavaScript er ting, der gennem tiden har været udnyttet til at kompromitere den sikkerhed, der normalt er tilstede under surfing på WWW. Men selvom disse mekanismer er relateret til HTML, er det stadig forkert at snakke om HTML-virus.