Det er nu godt et år siden at denne OSS1 sidst blev opdateret, og det må derfor være på tide at gøre det igen. Som så meget andet i denne verden står sjatten sjældent stille ret længe af gangen; problemer opstår, problemer løses, nye mennesker kommer til, nogle falder fra ... Alt i alt er der nok i bund og grund brug for denne OSS, selv om ingen tilsyneladende gider at læse den–må deres røv klø og deres arme være for korte!
Inden for den sidste tid er der sket den glædelige udvikling i dk.snak at et par nordmænd har lagt vejen fordi. De er desværre ikke blevet så længe, men dog længe nok til at man har kunnet gøre den uhyggelige iagttagelse at korrekt stavet norsk i betænkelig grad minder om det danske der bliver skrevet i dk.snak...
Sproget i dk.snak kan godt være svært for udenforstående. Men fortvivl ikke: Kan du forstå denne OSS burde du ikke have problemer med at falde til i dk.snak–i daglig tale 'sjatten'.
1 'Ofte Stillede Spørgsmål'–kaldes på godt nudansk en FAQ2.
2 'Frequently Asked Questions'.
Alle store sider har en række citater, meninger og udtalelser som ingen almindeligt tænkende mennesker med respekt for sig selv gider læse alligevel. Så var der pludselig en der sagde: "So ein ding müßen wir auch haben".Som sagt, så gjort: En (indtil videre mindre) samling fuldstændig autentiske citater der dog er fuldstændig usande! Nå ja, ihvertfald med undtagelse af den sidste ...
Flertallet af deltagerne på dk.chat er en flok latterlige, lallende halvaber som har det største besvær med at holde styr på de enkelte hjerneceller som virker. (Jan Petersen)
"Duggen på min grønne flaske
glæder mig især
når jeg i
køletasken
ser at der er fler" ...' (Martin Klarlund)
Jeg er den eneste normale i dette galehus! (Claus Frørup)
Respekt ligger ikke i hvad man kalder tingene, men hvordan man reagerer over for dem. (SEJ)
>Hvorfor er alle imod mig ????
Det er de heller ikke. Men du har bare ikke fanget, hvad denne gruppe går ud på, tror jeg.
Hvad du tror, du ser, ser du ikke, men tror der stadig ikke, for det, du ser, er ikke det, du tror, der sker, når
du ser det, men når du ikke ser det, så sker det på en anden måde ;)) (CHRistian)
?: | Testing, just testing. |
!: | Skynd dig hen i dk.test før kniven <*GYS*> sender dig derover i skiver! |
?: | Jamen jeg har lige dette problem med MSIE...? |
!: | Løft skærmen op over hovedet og kyl den af alle kræfter ned i dit knæ. Hvis det ikke hjælper, så prøv dk.edb.internet.software. |
?: | Jeg har overvejet at købe et Soundblaster 64 eller ... (bla bla bla) ... hvad er bedst? |
!: | Jeg har overvejet at prøve at bede dig bruge dk.edb.hardware (bla bla bla) ... hvordan gør jeg det bedst? |
?: | Supersonisk bycykel sælges pris: 1500kr... |
!: | Skynd dig over i dk.marked.privat inden Claus kører din cykel over med sin rullende banan! |
?: | - med 40MB RAM og ekstern Pentium Pro controller. |
!: | 5 kroner er budt! Vil du have mere bør du prøve dk.marked.privat.edb. |
?: | $$$ Easy Money Fast $$$ |
!: | ††† Have fun in my killfile ††† |
?: | Prøv lige at tage dette her seriøst! |
!: | Hvad betyder 'seriøs'? Nå, det ved de nok i dk.general. |
?: | What danes think about... |
!: | Dine latterlige udklip fra diverse websider og aviser kan du skrubbe over i dk.politik med–vi gider dem ikke. Og skriv så dansk. Du kan jo godt! |
?: | Kunne i ikke lige tage at skift subject når i skifter emne? |
!: | Næh, så bliver det da for nemt! |
?: | Dette er bare en tekst, jeg lærer om nyhedsgrupper. |
!: | Aaaaarrrragh! Din lærer på CFU aner ikke hvad han taler om, så smut så hen i dk.test hvor man tester. |
?: | Jeg synes, at øl bare er forurenet alkohol, der gerne må hældes ud i vasken. |
!: | øl er GUD! Men hvis det er din mening, så gå du bare ned i børnehaven og giv en omgang sodavander–bare du lader os være i fred. |
?: | Jeg er et rumvæsen fra en anden planet. Før mig til Jeres leder. |
!: | Dk.snak er et demokratur! Udadtil ser vi ganske demokratiske ud, men i sidste ende er vor diktator SEJ (hil dig, oh SEJ!) enevældig hersker over sjat-land! |
?: | Så lær dog at stave ordenligt! Sig mig, vor svært ka' det være? |
!: | Der er skam ingen der siger at det er svært, men det er morsommere at lade være! |
?: | Skal man være computernørd for at deltage? |
!: | Ubetinget NEJ! Det kræves at du har forstået grundprincipperne i din news-reader. Derudover behøver du ikke at vide noget om computere... Skulle du være i tvivl er der sikkert en flink sjæl i gruppen der vil hjælpe dig med at finde ud af hvor tænd/sluk-knappen på din computer sidder. |
?: | Kan i ikke lige chekce http://www.foo.bar og fortælle hvad i synes om den? |
!: |
Det kunne vi i teorien godt, men du får nok bedre respons ved at spørge i
dk.edb.internet.webdesign.ris+ros. Vil du blot fortælle os om din side, så benyt
dk.opslag.internet. Da vores egne hjemmesider mere eller mindre linker til hinden, sker det af og til at vi gør opmærksom på opdateringer på vore egne sider. Hvis du ikke i forvejen er fast deltager i gruppen, interesserer vores hyggesnak nok ikke dig–og dermed interesserer din hjemmeside heller ikke os. |
?: | Send alle vittigheder med blondiner til min e-mail adresse. |
!: |
Hvad er forskellen på HIV og en blondines hjerne? HIV udvikler sig! Vil du have flere, så er dk.snak.vittigheder et godt sted at spørge. |
?: | Der er altså bare denne her fede kanal på IRC... |
!: | Ja, det var der en gang–i dag er VEP–som det retteligt hedder–ikke en disse værd. Husk: Du må ikke have andre chatter end dk.snak! |
?: | HEJ MED JER. JEG ER NY HER I GRUPPEN. |
!: |
Håber du har en god ansvarsforsikring, for du er skyld i at jeg nu skal til
ørelæge... At skrive udelukkende med store bogstaver svarer til at råbe meget højt, så når du skriver i gruppen skal du huske, at store bogstaver kun bruges som første bogstav i en sætning |
?: | Lad dog være med at fejlcitere mig! |
!: | I sjatten forekommer der af og til fejlcitering, men det er kun for sjov, og hvis du selv bliver offer, så giv igen med samme mønt! |
?: |
>>>> Hej med Jer. Jeg hedder Hans og er ny. >>> Hej med dig Hans, og velkommen til sjatten! >> Tak for det. Det var sørme hårdt at læse 40.000 indlæg. > Ja, men alle nye må det igennem. Ja det må de vel |
!: |
Der bliver citeret meget i dk.snak. Du bør citere så lidt som muligt,
men jeg indrømmer da gerne at det kan se slemt ud når man kigger ind i gruppen første gang.
Ovenstående eksempel kan sagtens skrives sådan i starten af indlæget: [Hans siger hej, og synes at 40.000
indlæg er hårdt]. Det er en balancegang som kan være svær at finde, men vi river nok ikke hovedet af dig første og anden gang det kikser. Al begyndelse er som bekendt svær–et faktum vi ikke er blinde overfor! |
?: | Sikken en masse regler. Er der ikke en let måde at undgå at blive upopoulær på? |
!: | Jo. Opfør dig kun som du ville gøre i virkeligheden–ansigt til ansigt med os. Så kan du næsten ikke gøre noget forkert. |
?: |
--------------5EC873C47153 Content-Type: image/jpeg; name='95537_09.jpg' Content-Transfer-Encoding: base64 Content-Disposition: inline; filename='95537_09.jpg' /9j/4AAQSkZJRgABAAAAlgCWAAD//gAfTEVBRCBUZWNobm9sb 2wCEABALDA4MChAODQ4SERATGCgaGBYWGDEjJR0oOjM9PDkzO Z2hnPk1xeXBkeFxlZ2MBERISGBUYLxoaL2NCOEJjY2NjY2NjY |
!: | Smid den over i dk.binaer og fortæl så i sjatten at du har lagt den der. Attachments er kun tilladt i dk.binaer.*. |
?: | Er dette den rigtige gruppe til at ... |
!: | Højst sandsynligt ikke. Hvis du er i tvivl om hvilke grupper der er, kan du se på http://www.usenet.dk/grupper/. |
?: | Hvorfor bli'r mine indlæg hele tiden misforstået? |
!: | Hvis du ikke vil misforstås har du misforstået dk.snak. |
?: | Hører denne slags indlæg til i dk.snak? |
!: | Det er netop indlæg, der ikke hører til i dk.snak, der hører til i dk.snak. |
?: | Uinq orglqre qrggr ure qbt? |
!: | Sjattens beboere har engang imellem nogle kodeflip, næste gang kan du måske også følge med! Det kan godt se lidt underligt ud, men mange af os har også 13 ROTter på loftet. |
Dk.snak er som kantinen på en bananfabrik. Nogle mennesker har været længe på fabrikken og ved lige præcis hvem de kan lide og hvem de kun hilser flygtigt på. Til gengæld er de tilstede næsten hver dag. Andre kommer kun lige forbi for at sige hej, alle kender dem men de sætter sig sjældent ned for at fører lange diskussioner. En tredje type er dem der prøver at komme ned i kantinen en gang, men finder stedet så kaotisk at de fremover spiser på deres kontorer.
Desværre er der to typer til: Nogle folk er så dumme at de ikke tror at døre kan åbnes. Derfor prøver de at åbne døren til kantinen og siger at de bare lige skulle se om døren kunne åbnes. Andre løber, ofte nøgne, igennem kantinen mens de råber at vi skal købe det ene eller prøve det andet.
Ingen af de sidste to slags er særlig populære.
Kantinen er til for alle fabrikkens arbejdere, derfor skal der værer plads til lidt af hvert. Kan man ikke kan lide lugten i bageriet, så må man halal-slagte sin ko et andet sted. Der findes nogle uskrevne regler, men de ændre sig med tiden alt efter hvem der holder til i kantinen. Hvis man ikke overholder disse regler vil man ofte blive frosset ud eller smidt i springvandet, men der skal meget til før man bliver forment adgang til kantinen. Det sidste er dog sket et par gange i kantinens historie. Visse autonome svenskere fatter desværre ikke er sådant forbud og bliver ved med at komme rendende–længe leve kill-filteret!
Ved at læse ovenstående spørgsmål og svar, kunne man gå hen og tro at vi er en lille sur sammenspist gruppe der ikke kan lide andre mennesker. Det er vi også! Vi ved hvad vi kan lide, hvad vi ikke kan lide og hvilke meninger vi har!
Dermed ikke sagt at nye bliver frosset ud og ikke får en chance. Vi er altid friske på en diskussion på et fornuftigt og seriøst plan (ja, vi kan fakisk godt være seriøse), så vi er altid glade for nyt blod i gruppen. Til forskel fra det danske Folketing ser vi det som en fordel at få noget fornyelse ind i gruppen i form af yngre kræfter. I denne sammenhæng er du stadig i kategorien 'yngre' selv om du fik telegram fra Hendes Majestæt Dronning Margrethe II af Danmark på din 100-års fødselsdag i sidste uge.
Hvis du er nået hertil har du her mulighed for en lille bonus i form af alle de uskrevne regler sammenfattet på så lidt plads som muligt. Og selv om de står her er de stadig uskrevne–disse er nemlig tastede! Disser regler døbes hermed
Selvom dk.snak er den mest blandede gruppe i dk.*, er vi nok også dem der råber højst, hvis der er nogen som træder os over knæene, eller drikker vores øl. Dette er nok bare noget man som ny må tage med i købet. Alle begår fejl, og næsten uanset hvilken fejl man har begået kan man blive tilgivet. Hvis du vil opnå noget, så er slesk tale og billig portvin vejen frem!
Da de aktive på dk.snak ofte er garvede Usenetbruger, som læser mange grupper, er der visse ting som vi ikke vil se på dk.snak:
For at kende forskel på folks kendskab til sjatten, blev der engang oprettet et helt titel-væsen, som dog i dag er stort set nedlagt. Nu er det kun vor ærede diktator SEJ der kan uddele titler. Det skal ikke ses som en nedvurdering af dem, der ikke har så megen forstand på sjattologien, nærmere et tegn på hvor hårdt vi kan gå til værks:
Iøvrigt er vi godt trætte af at folk kalder os for nogle useriøse barnerøve. dk.snak er en gruppe som vi bruger til at slappe af. Vi hænger os ikke ret meget i at vores svar skal være sande eller brugbare. Mange navne går igen i andre grupper, og hvis man vil have et seriøst svar på et spørgsmål, må man spørge i en af disse.