1. Emne: Concorde_C5 2. Forslag til ny gruppe omkring Concorde C5 light - regnskabsprogram fra Damgaard Data 3. Beskrivelse: Forum for brugere af Damgaard Datas regnskabssystem. 4. Fundats: Diskussion og udveksling af erfaringer, spørgsmål og svar i forbindelse med brug af ovennævnte program. Ikke til salg/køb af programmer, men gerne henvisninger til firmaer som er gode supportere på området. 5. Begrundelse: Mangelfuld support fra producenten og denne har p.t. ikke ressourcer til selv at lave en nyhedsgruppe. Helt konkret står vi nemlig p.t. og vil gerne i kontakt med andre firmaer som mangler et tillægsmodul ligesom vi gør det. Eller nogen som kan fortælle hvilke firmaer der udvikler et modul til efterkalkulationer. Det kan nemlig ikke passe at vores firma er det eneste som har dette behov - og det er jo dumt hvis vi går ud og får udviklet et sådant modul hvis et eller andet firma allerede har gjort det. Ifølge producenten selv skal vi nemlig selv få et sådan modul programmeret hos en af deres forhandlere. Jeg tror desuden at grunden til at de måske ikke p.t. har "ressourcer" til selv at lave en gruppe - er vel bare at de så mister indtægter fra deres hotline. Ser frem til at høre forslag/kommentarer fra andre.