1. Emne:
Digital fotografering.

2. Beskrivelse:
Forum for alle der bruger digitale kameraer.

3. Fundats:
I gruppen kan alt omkring digital fotografering diskuteres. Det vil typisk være tekniske emner som digitale kameraer, hukommelseskort,
billedkomprimering m.m.

Spørgsmål kan stilles - viden, erfaringer og meninger kan udveksles.
Privat køb og salg af udstyr henvises til 'dk.marked.privat.foto' og der
ønskes heller ikke kommercielle tilbud om fotoartikler eller andet i
gruppen.

Der må ikke distribueres billeder (binære bilag) gennem gruppen. 

Billeder kan udstilles/udveksles ved henvisninger til billeder på ens egen hjemmeside eller kan distribueres gennem 'dk.binaer'.

4. Begrundelse:
De digitale kameraer er lige nu i en rivende udvikling.
Rent teknisk er digital fotografering og traditionel fotografering to vidt forskellige ting. Det er derfor ikke en fordel at disse har et fælles forum som i dag. Det afføder også en række mere eller mindre religiøse diskussioner for- og imod digitale kameraer.

De digitale fotografer har brug for et fælles forum.

5. Eksisterende trafik:
I 'dk.fritid.foto' kommer der flere og flere indlæg som kun har interesse hvis man fotograferer digitalt.

6. Forslag til navn(e):
dk.fritid.foto.digital

7. Moderering:
Nej

8. Forslagsstiller:
Finn Krogh Jørgensen (fkj@post4.tele.dk)

9. Debatperiode:
23.04.2000 - 14.05.2000
