1. Gruppenavn: dk.edb.netvaerk 2. Beskrivelse: LAN/MAN/WAN, topologier, protokoller, hard- og software 3. Fundats: Formålet med gruppen dk.edb.netværk er at stille et forum til rådighed, hvor man kan stille spørgsmål og få svar på netværkstekniske områder og diskutere fordele og ulemper ved forskellige teknologier. Netværk skal i denne forbindelse opfattes populært sagt som 'teknologien fra stikket i væggen til stikket i væggen', dvs. alt det, der ligger mellem klientarbejdsstationerne. Typiske emner kunne være: * Kabling: twisted pair, coax, fiber, wireless * LANs og backbones: ethernet, token ring, FDDI, ATM * WANs: APL, X.25, frame relay, ATM, ISDN * Internetworking: repeatere, bridges, switches, routere * Protokoller: IP, IPX, NetBEUI, AppleTalk * NOS services: fil- og printservices etc. * Groupware services: e-mail, konferencesystemer etc. * Dial-in / dial-out / dial-up, SLIP og PPP * Overvågning: OpenView, NetView, SunNet Manager * Fejlsøgning: Teknikker, sniffere, kabeltestere - men listen er naturligvis ikke udtømmende. Andre emner vedrørende egentlig netværksteknologi, der måtte komme op i fremtiden er selvfølgelig også velkomne. Uønskede emner er: * Emner vedrørende klient-software henvises til andre grupper i det omgang der existerer en gruppe, der naturligt dækker emnet. Snak om news-readers og web.browsere kunne fx. hen- vises til dk.edb.internet.software, hvis denne bliver op- rettet. * Emner vedrørende Internet generelt, altså spørgsmål, der ikke er centreret om de netværkstekniske sider af Nettet, henvises til dk.edb.internet, hvis denne oprettes. * Snak om NOS'er (netværksoperativsystemer) er kun velkomne i det omfang emnet ikke er dækket mere direkte af andre grupper. De services, der tilbydes under et NOS er derimod velkomne emner. * Tråde i stil med 'min software er bedre end din software' er nytteløse og henvises til /dev/nul. (Al software sutter, men noget software sutter selvfølgelig en smule mindre end andet software, hvilket kan være grund til at anvende det). * Brok over teleoperatører henvises til /dev/nul 4. Begrundelse: Jeg synes, vi har brug for en egentlig netværksgruppe i dk. hierarkiet. Emnet diskuteres selvfølgelig i masser af inter- nationale fora, men disse er oftest meget specialiserede, og idéen med dk.edb.netvaerk er netop, at den skal være relativt bred. 5. Moderering: Nej. 6. Forslagsstiller: Asbjørn Højmark (asbjorn@cph.dk)