1. Emne: Klassiske sprog 2. Beskrivelse: Latin, graesk, hebraisk og andre klassiske sprog. 3. Fundats: Formålet med denne nyhedsgruppe er at samle debatten om klassiske sprog, herunder bl.a. latin, græsk og hebraisk. Det er tillige hensigten, at gruppen kan bruges til såvel videnskabelige som almene spørgsmål om klassiske sprog. Herunder oversættelse af teksstykker, grammatiske knuder, forekomster og brug af ord, m.m. Eksempler på disksussionsemner kunne være: - Oversættelse af et bestemt udtryk/ord. - De klassiske sprogs forskellige dialketer/udviklingsstadier. - Hviken rolle, de klassiske sprog spiller i dag. - Hvilke bøger/opslagsværker, der kan anbefales. Gruppen er ikke beregnet til køb & salg, der i stedet henvises til relevante grupper i dk.marked-hierarkiet. Det er ikke tilladt sende indlæg til denne gruppe, der indeholder vedhæftede filer, f.eks. billeder af bøjningsparadigmer, andre alfabeter eller lign. Disse henvises til dk.binaer-hierarkiet. 4. Begrundelse: Debatten om de klassiske sprog er i øjeblikket noget spredt, da mange interesserede spørger i dk.kultur.sprog, medens fagkompetencen ofte findes i dk.videnskab.teologi eller dk.livssyn.kristendom. Ved at oprette en samlet gruppe for klassiske sprog udskilles den relativt begrænsede debat om klassiske sprog fra det massive flow i dk.kultur.sprog, og det bliver klart, hvilken gruppe, der er den passende til formålet. Gruppen kan desuden være praktisk for mange fagfolk, heriblandt filologer, lingvister, teologer, historikere, arkæologer m.fl. 5. Eksisterende trafik: Debat findes hovedsageligt i dk.kultur.sprog, men af og til også i dk.videnskab.teologi og dk.livssyn.kristendom. Desuden er der også en del skandinaviske deltagere i de internationale grupper for klassiske sprog, bl.a. humanities.classics m.fl. 6. Forslag til navn(e): dk.kultur.sprog.klassisk 7. Moderering: Nej. 8. Forslagsstiller: Rasmus Underbjerg Pinnerup 9. Debatperiode: 10/08-99 - 31/08-99