1. Gruppenavn: dk.livskvalitet 2. Beskrivelse: For raske, belastede, handicappede, syge, anderledes... 3. Fundats - Formålet med gruppen: Dk.?.* er tænkt som et forum, hvor mennesker kan mødes med ligesindede eller interesserede, diskutere deres fysiske, psykiske og sociale velvære, forsøge at finde løsninger på evt. problemer og udveksle erfaringer. Dk.? giver mulighed for debatter om f.eks. handicaps, seksualitet, stofmisbrug, alkoholisme, arbejdsskader, arbejdsmiljø, infertilitet, sundhed, sygdomme, forebyggelse af sygdomme og meget, meget mere. Alt sammen emer, der har menneskets velbefindende og livskvalitet som centrum, men som ofte i meget høj grad har et socialt islæt. Det er således velkomment at diskutere sociale emner som f.eks: Sociale hjælpeordninger, hjælpemidler, økonomiske tilskud, kørselsordninger, jobskabende foranstaltninger, rettigheder og pligter, vielse, personlige hjælpere, hjemmehjælp, sagsbehandling, sport, behandlingshjem osv. osv. _såfremt_ der tages udgangspunkt i en menneskelig situation, der er karakteristisk for en (større) gruppe mennesker, og formålet med debatterne er oplysning og erfaringsudveksling (for at forbedre livskvalitet og sundhedsniveau for de pågældende). Sundhed er i denne forbindelse defineret til at betyde det optimale (bedst mulige) fysiske, psykiske og sociale velvære, og giver således mulighed for at diskutere alle aspekter i forskellige (grupper af) menneskers situation. Man kan tage udgangspunkt i f.eks. specielle tilstande, sygdomme, handicaps, aldersgrupper, helbredstrusler, fysiske/psykiske belastninger m.v. - men der er også mulighed for at snakke om generelle sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende tiltag. Rent teoretiske/videnskabelige spørgsmål om sundhed, sygdom og forebyggelse af sygdomme henvises til dk.videnskab sundhed. Krydsposting bør generelt undgås. I de tilfælde hvor der er en særlig begrundelse for at krydsposte, _skal_ followups rettes til en enkelt af grupperne. Reklamer er ikke tilladt. 4. Begrundelse: Man mangler en samlingsgruppe til ovenstående emner, da dk.helbred af mange ikke opfattes bredt nok, og derfor vækker modstand hos en del af forslagsstillerne til de grupper, der oprindelig var tiltænkt en plads i helbredshierarkiet. 5. Moderering: Nej. 6. Forslagsstiller: Birthe Hansen Bijehans@post4.tele.dk