1. Beskrivelse: Før: TV relaterede emner i relation til mediet. Nyt forslag: Emner i relation til tv-mediet, især indholdsrelaterede emner. 2. Fundats: Før: Mulighed for at diskutere emner som, lovgivning, teknik, modtagningsforhold (herunder langdistance), indhold, kodning, satellit, branche- og fagrelateret stof. Der oenskes ikke reklamer i gruppen eller annoncering af udsendelser. Ved annoncering af udsendelser skal det have relevans for mediet. Nyt forslag: Gruppen skal give mulighed for at diskutere emner som lovgivning, program- og kanalindhold og andet branche- og fagrelateret stof. Dette inkluderer også tv-serier, men normalt ikke film, som hører under dk.kultur.film. Kun i begrænset omfang tekniske emner - deriblandt modtagning af satellit-tv - som normalt hører under en af dk.teknik-grupperne. Dog kan teknik-emner, som har indholdsmæssig betydning, finde plads i gruppen - f.eks. tv-formater (16:9 kontra 4:3). Der ønskes ikke reklamer i gruppen, og ingen køb og salg, som i stedet henvises til de relevante dk.marked-grupper. Ingen binære filer - henvises til dk.binaer. *Normalt ønskes ikke annoncering af tv-udsendelser i gruppen, kun hvis tidligere aktivitet i gruppen viser en udbredt interesse for en sådan annoncering. 3. Begrundelse for fundatsændring: Ændringen foreslås for at tage hensyn til det egentlige indhold af gruppen (som ikke helt svarer til den eksisterende fundats), til gruppens brugeres ønsker om gruppens anvendelse samt til de ændringer, som oprettelsen af nye dk.teknik-grupper, f.eks. dk.teknik.satellit og dk.teknik.tv+radio, har medført. Ændringens formål er ikke at ændre indholdet af gruppen, men at tilpasse fundatsen til gruppens indhold og den aktuelle usenet-struktur - til gavn for gruppens nuværende og kommende brugere. 4. Diskussionsperiode: Tirsdag d. 18. juli - tirsdag d. 8. august. 5. Forslagsstiller: Peter Brandt Nielsen