1. Gruppenavn: dk.start-her 2. Beskrivelse: Start her hvis du er ny paa Usenet 3. Fundats: Nyhedsgruppens formål er at gøre det lettere for nye brugere at komme i gang med brugen af Usenet. Nye brugere er velkomne til at poste spørgsmål og erfaringsudvekslinger i denne gruppe. Erfarne brugere er velkomne til at besvare spørgsmålene, samt i en venlig og hjælpsom tone gøre de nye brugere opmærksom på hvis de overtræder reglerne, gerne med henvisninger til relevante nyhedsgrupper og dokumenter. Relevante vejledninger og oversigter vil blive postet periodisk i gruppen; dette organiseres via diskussion i dk.admin. 4. Begrundelse: Mange usenet-brugere starter helt fra bunden, uden anden viden om emnet end hvad de har læst sig til i "billigblade" fra den lokale døgnkiosk. Den skriftlige vejledning fra udbyderen fortæller typisk intet om usenet, med det resultat at nybegynderen starter i mere eller mindre tilfældige grupper. Det ville være meget mere brugervenligt, hvis dk.*-grupperne havde en start-gruppe med alt det man har brug for at vide som begynder. Flere nybegyndere på usenet finder ikke hierarkiet og gruppenavnene logiske, og har derfor svært ved at finde rundt i starten, hvilket resulterer i fejlplacerede indlæg. Tonen her på usenet kan til tider være hård og derved skræmme nyankomne væk. Det mindste vi kan gøre at byde dem ordentligt velkommen, og give dem mulighed for at sætte sig ind i tingene, så de slipper for at lave almindelige fejl. 5. Moderering: Nej 6. Forslagsprocedure: 13.12.1996-19.12.1996 - diskussion på dk.admin ca. 22.12.1996-11.01.1997 - afstemning. 7. Forslagsstillere: Ole Nielsby (? Birthe Hansen ) (? Thomas Møller Jensen )