1. Forslag til gruppenavn: dk.videnskab.historie 2. Beskrivelse: Historie debat 3. Fundats: Formålet med gruppen er at give fagfolk såvel som lægfolk plads til snak om historiske emner og problemstillinger indenfor alle perioder og lande/regioner. Såfremt et hjælpefag ikke findes som selvstændig gruppe er det omfattet af fundatsen. Det kan f.eks. være arkæologi, etnografi eller heraldik. Debat om slægtsforskning henvises p.t. til dk.historie.genealogi. Pro-nazistisk/racistiske og holocaustbenægtende indlæg er uønskede. Holocaust-debat henvises p.t. til dk.politik. Disse begrænsninger er for at opretholde en nogenlunde seriøs tone. Binære filer er ikke tilladt. Køb/salg-indlæg henvises til dk.marked.*-hierarkiet. 4. Begrundelse: Der er p.t. intet dansk debatforum for faget historie. Til nød kan peges på dk.politik og dk.politik.indvandring, hvor der ofte finder hidsige diskussioner sted om Holocaust-benægtelsen, men det skønnes uhensigtsmæssigt at belaste disse grupper yderligere. En uformel sondering foretaget på dk.admin synes at vise opbakning til oprettelsen af en egentlig diskussionsgruppe for historie. Da faget er stort og vidtfavnende, ser forslagsstilleren gerne en forgrening i undergrupper, men det må komme af sig selv. Forslagsstillerens personlige holdning er, at indlæg, der sætter spørgsmålstegn ved holocaust er useriøse og forargelige; de er desuden støjgenererende i ekstrem grad - kort sagt er de noget skidt. Personer af en anden opfattelse er velkomne til at stille egne forslag til en for dem relevant diskussionsgruppe. 5. Moderering: Nej 6. Forslagsstiller: Henrik Larsen - mycroft@get2net.dk 7. Forslagsprocedure: 16.08.98 - 06.09.98 Diskussion på dk.admin 07.09.98 - 13.09.98 Forslagsstiller beslutter sig for at enten trække forslaget tilbage eller indsende oplægget til styregruppen.