usenet.dk

OSS for danske nyhedsgrupper

Skriv til Webmaster

Version: 2.01

Indhold:

Om denne side
Danske nyhedsgrupper
Hvad er en nyhedsgruppe?
Hvilke danske nyhedsgrupper findes?
Hvortil og hvordan sender jeg et indlæg?
Kan jeg sende til flere grupper?
Hvad er netikette?
Bør man skrive på dansk?
Kan dk-grupperne læses udenfor Danmark?
Hvordan får jeg oprettet en ny gruppe?
Kan NN ikke hindres i at skrive indlæg?
Hvad vil det sige at ignorere en skribent?
Hvad er en killfil?
Hvordan kan jeg (noget) med min newsreader?
Jeg savner et indlæg - hvor er det blevet af?
Hvor prøver jeg, om jeg kan sende indlæg?
Hvor køber/sælger jeg et gammelt kukur?
Hvor finder jeg de omtalte artikler i news.announce.newusers?
Hvordan poster jeg filer (binære data)?
Kan jeg poste anonymt?
Hvordan sletter jeg noget, der er sendt?
Hvad er en modereret gruppe?
Hvordan øger man kvalitetsniveauet på dk-grupperne?
Andre danske netressourcer og spørgsmål
Hvilken er den bedste/billigste/<andet> danske udbyder?
Hvilke mailinglister findes?
Hvordan sikrer jeg, at mine danske bogstaver kan læses?
Bidragydere

Om denne side

Formålet med denne side er primært at besvare de spørgsmål som erfaringsmæssigt stilles med jævne mellemrum i de danske nyhedsgrupper. Målgruppen er almindelige interesserede brugere af de danske nyhedsgrupper. Visse tekniske aspekter vil derfor ikke være forklaret helt præcist.

Denne side opdateres løbende. Hvis du har forslag til forbedringer eller nye afsnit, er du velkommen til at sende dem til infogruppen.

Hvis du vil diskutere indholdet, er gruppen dk.admin.netikette i reglen den relevante gruppe at føre debatten i. Vi ser gerne at du skriver uden at gentage hele OSS'en, men blot angiver afsnitshenvisninger eller kun citerer det du kommenterer.

Dokumentet kan frit distribueres i sin helhed.

Danske nyhedsgrupper

Hvad er en nyhedsgruppe?

En nyhedsgruppe (newsgroup) er en elektronisk opslagstavle. I lighed med opslagstavlen henne i Brugsen kan man læse de opslag (indlæg) andre har lavet, og selv lave indlæg eller svare på andres indlæg.

En anden god sammenligning er avisernes læserbrevsspalter. Forskellen er at der ikke findes nogen redaktør, som afviser eller retter i indlæggene.

En fordel ved nyhedsgruppen er at det er muligt at henvise til det indlæg man svarer på, og via henvisningen at finde indlægget. Derved kan man følge en diskussion. En sådan stribe indlæg der udgår fra samme originale indlæg, kaldes "en tråd".

Hvilke danske nyhedsgrupper findes?

Mange - og der kommer hele tiden flere!

Den officielle fortegnelse incl. formålsbeskrivelser (fundatser) kan findes på gruppelisten.

Nogle grupper har egen OSS (FAQ). OSS'erne kan findes på samme side.

Følgende udsnit giver et indtryk af bredden af de danske grupper (* angiver at gruppen har undergrupper):

dk.admin*Diskussion om danske nyhedsgrupper; annoncering
dk.edb*Edb-emner i bred forstand
dk.fritid*Hobby og fritidsinteresser
dk.general Generelle emner og emner som ikke passer i andre grupper.
dk.kultur*Diverse kulturelle emner (sprog, tegneserier osv.)
dk.marked*Alskens handel
dk.snak*Alt mellem himmel og jord - meget uformel
dk.sport*Siger vist sig selv
dk.test*Test af usenet og læseprogrammer
dk.velkommen Diverse vejledninger; begynderspørgsmål
dk.videnskab*Diverse videnskabelige spørgsmål

OBS: dk.marked og tilhørende undergrupper er som udgangspunkt de eneste grupper hvor annoncering med henblik på køb, salg eller bytte accepteres. Der er dog enkelte grupper hvor det er anderledes. Stik fingeren i jorden inden du brænder nallerne.

Hvortil og hvordan sender jeg et indlæg?

Man sender sit indlæg til den gruppe som bedst passer til emnet. Der vil næsten altid én gruppe som passer bedst. Kan man ikke lige finde gruppen, kan man spørge om vej i dk.velkommen eller i dk.admin. Den slags spørgsmål forekommer dog også i dk.general fordi den bl.a. er beregnet som indgangsgruppe for udlændinge.

Send aldrig indlægget flere gange - har du absolut brug for at sende til flere grupper, så følg linket.

Sørg altid for at give dit indlæg en sigende overskrift (subject eller emne). Hvis du f.eks. gerne vil sælge din kanariefugl, poster du i dk.marked.* under en overskrift som "S: Kanariefugl - [postnummer]". Svarende til "S:" bruger man i dk.marked også "K:", "B:" og "V:" for køb, bytte og vurdering.

Kan jeg sende til flere grupper?

Det er muligt at sende til flere grupper på én gang - det kaldes at krydsposte. Det kan gøres ved, at feltet "Newsgroups:" udfyldes med de ønskede nyhedsgrupper.

Fordelen med krydspost er at de fleste newsreadere kan nøjes med at hente indlægget én gang og kun vise det for brugeren i én gruppe.

Selv om et nyt indlæg krydspostes til flere grupper, kan den efterfølgende diskussion godt føres i blot én gruppe. Det opnår man ved at skrive et gruppenavn i feltet "Followup-To" i indlæggets header og ved at skrive i indlægget at man FUT'er (eks. FUT: dk.admin). Så kan interesserede abonnere på den angivne gruppe og svar på indlægget vil havne der (medmindre afsenderen selv ændrer det).

Hvis man undlader FUT, vil den efterfølgende debat føres i to eller flere grupper, og der kan så forekommer indlæg der kun er relevante i den ene. Det vil irritere brugere i de andre grupper. Derfor skal man som udgangspunkt altid sætte FUT hvis man krydsposter.

Man kan også sende et indlæg til flere grupper ved at rette gruppenavnet efter hver afsendelse. Det har den fordel at svarene kun havner i én gruppe og at debatten derfor bliver 'ren' i alle grupperne. Det kan en sjælden gang imellem være den rigtige løsning hvis emnet er relevant i flere grupper, men det har den ulempe at indlægget vil blive vist i alle de grupper det sendes til uanset hvordan newsreaderen er sat op. Brug det derfor sjældent og med omtanke.

Hvad er netikette?

Netikette er en sammentrækning af "net" og "etikette". Altså de sociale færdselsregler på nettet. Der findes mange nedskrevne netiketter på nettet - her resumeres blot de vigtigste elementer.

At kommunikere via nettet giver en fornemmelse af stor afstand hvilket kan friste til at man udtrykker sig mere kategorisk og mindre høfligt end man ellers ville. Det opnår man intet ved. Den vigtigste regel er derfor: Skriv ikke andet eller anderledes end du ville have gjort i en samtale eller et almindeligt brev.

(Hvis nedrakning og perfiditeter ønskes, er dk.snak.mudderkastning stedet).

Hvis man svarer på et indlæg, er det godt at citere de dele af det oprindelige indlæg man svarer på. De fleste newsreadere kan automatisk indsætte det oprindelige indlæg med indrykning. Man bør kun citere de dele af indlægget man rent faktisk kommenterer, men heller ikke mere. Indlæg af typen: "Det mener jeg osse!" bør undgås i de fleste grupper. I dk.admin er det dog somme tider nødvendigt fordi der er forskel på om to eller otteoogtyve personer har en bestemt holdning. Det sker også i dk.kultur.sprog at der sendes sådanne korte svar, og også der hænger det sammen med at man skal vejre om et (sprog)fænomen er meget begrænset eller vidt udbredt.

Vær forsigtig med ironi; den bliver let misforstået. Man kan vise at noget ikke skal tages alvorligt med en smiley ;-), og at noget er venligt med den glade smiley :-). Derom er der dog delte meninger.

Det forhold at indlægene skal kunne sendes som tekst, begrænser udtryksmulighederne. Dog har man udviklet en standard til at angive:

_understregning_ *fed skrift* /kursivering/ og RÅBERI.

Sidstnævnte bør kun anvendes i begrænset omfang jf. reglen ovenfor.

På usenet er det kutyme at sætte sine svar efter den citerede tekst og kun at citere det relevante i forhold til ens kommentarer. Dette bevirker at det er lettere at diskutere enkelte dele af indlægget, og at indlæggene ikke vokser til uoverskuelige størrelser.

Husk at indlæg bliver sendt rundt til mange læsere - skriv kun hvis du har noget at sige.

Du kan finde mere om netikette her på siderne. Kik i menuen. Du kan også søge f.eks. efter netikette (dansk, tysk, norsk, ...) eller netiquette (de fleste andre sprog) på Google eller andre søgemaskiner. Alternativt kan du følge med i news.newusers.questions og news.announce.newusers.

Bør man skrive på dansk?

Dansk er det almindelige sprog i dk-grupperne, men indlæg på andre sprog er også velkomne. Grupperne er for alle. Typisk vil udlændinge søge hjælp i slægtsforskningsgruppen eller spørge i en rejse- eller forbrugergruppe om praktiske forhold i Danmark, men der er også flere der deltager som faste skribenter i forskellige nyhedsgrupper.

Kan dk-grupperne læses udenfor Danmark?

Ja. Danskere/dansktalende i udlandet deltager hyppigt i diverse diskussioner. Det eneste krav er at den udenlandske leverandør fører en dk-gruppe, eller at de pågældende kobler sig op på f.eks. den frie newsserver news.dotsrc.org som man får adgang til via en gratis registrering på dotsrc.org.

Hvordan får jeg oprettet en ny gruppe?

Der findes en formel procedure for oprettelse af dk-grupper. Se den under menuafsnittet "Gruppeoprettelse".

Oprettelsen bygger på en model indeholdende:

  1. Et oplæg til diskussion (OTD)
  2. En diskussionsperiode, hvor alle kan komme med tilkendegivelser
  3. En afgørelse, som træffes af Styregruppen.

Internationale grupper oprettes også efter en OTD, men efterfulgt af en afstemning.

Alt-grupper kan også oprettes. Se i menuafsnittet Andre hierarkier.

Kan NN ikke hindres i at skrive indlæg?

Nej. Selv om NN måske overtræder én udbyders betingelser og får lukket sit abonnement, kan han ganske let oprette et nyt hos en anden udbyder.Men du kan sandsynligvis blive fri for at læse NN's indlæg - se afsnittet om killfiler.

Det er teknisk muligt at tilknytte en redaktør (moderator) til nyhedsgrupper, men kun dk.admin.opslag har en sådan i øjeblikket. Det er normalt lettere at få vedtaget at der skal modereres, end det er at få nogen til at påtage sig opgaven.

Note: dk.admin.opslag er siden blevet nedlagt - på grund af moderatorproblemer.

Hvad vil det sige at ignorere en skribent?

Man kan selvfølgelig ignorere en skribent på den gammeldags manér ved blot at springe over det han skriver. Men det betyder også noget andet i usenetsammenhæng. De fleste newsreadere har nemlig en funktion der hedder "Ignore", og den kan bruges til at skjule alle indlæg fra en skribent så man slet ikke ser hvad han laver. Det er praktisk hvis vedkommende er træls og faktaresistent.

Den kan imidlertid også bruges uden at der er problemer, nemlig hvis man har fået nok ud af en tråd og ikke vil læse flere indlæg deri, eller hvis man fra dens start beslutter at den slet ikke har ens interesse. Så sætter man Ignore på den, og så bliver den ikke vist mere i newsreaderen (evt. afhængigt af opsætning).

Det har ingen indflydelse på hvad der ligger på serveren, eller på hvad andre brugere kan se.

Hvad er en killfil?

En killfil er et slags filter, newsreaderen kan benytte til at sortere i de indlæg den henter. Forskellige programmer har forskellige muligheder, men fælles for dem er at man kan opstille et sæt kriterier hvorefter programmet vil udføre de specificerede handlinger på indlæg der matcher. Det kan være at tildele det en score eller også at slette det så man slet ikke får det at se. Eventuelt kan man bede om at få helt lukket for en tråd.

Læs hjælpen til din newsreader for at lære hvordan man sætter killfilen op. Måske hedder det ikke "killfil", men så hedder det nok "filter" eller måske "scorefil".

Hvordan kan jeg <noget> med min newsreader?

De basale ting der er nødvendige for at kunne bruge usenet er for nogle programmers vedkommende beskrevet i menuafsnittet "Newsreadere". Der kommer forhåbentlig flere og nyere bidrag til snart.

Hvad de mere avancerede muligheder angår, så kan man spørge i dk.edb.internet.software.mail+news eller dens undergruppe om Outlook Express. I yderste nødstilfælde må man ... [*GYS*] ... ty til manualen.

Jeg savner et indlæg - hvor er det blevet af?

Der er flere sandsynlige forklaringer på dette:

  • Din udbyder fører ikke den pågældende gruppe.
  • Din udbyder har ikke modtaget det pågældende indlæg endnu. Det hænder at svar når frem før det indlæg der er svaret på. Det er meget forskelligt hvilken vej et indlæg følger rundt mellem de forskellige leverandører, og ikke alle kanalerne er lige hurtige - enkelte mistænkes endda for at svigte.
  • Din udbyder har allerede slettet indlægget. For ikke at få overfyldt diskene, sætter udbyderen en udløbsperiode for hver nyhedsgruppe - typisk nogle måneder, men mindre for grupper med filer (binaries - binære grupper). På Googlegroups kan man søge i de gamle indlæg. Den gemmer rub og stub bortset fra spam og binære filer. Enkelte kan huske serveren Dejanews der gjorde det samme før i tiden. Google har overtaget alle dens arkiver.
  • Der er tale om et indlæg, du lige har postet. Der kan godt gå nogen tid før du selv vil kunne se det. Vent mindst en time - for visse leverandører mere - før du sender det igen. Man bør også prøve om der er 'hul igennem', før man prøver igen. Til dette kan dk.test bruges.
  • Dit indlæg er blevet sendt til en anden gruppe end du regner med fordi der var sat FUT til en anden gruppe. Kontroller hvor du har sendt dit indlæg hen.
  • Din udbyder har ikke udsendt/modtaget indlægget, fordi det indeholdt HTML-kodet tekst, eller fordi det blev krydspostet til for mange (mere end 4-5) grupper. Dette bliver opfattet som spam og ignoreres af nogle udbydere. I dag er har de fleste danske newsservere dog et filter der lukker for afsendelse af massepost.

Hvor prøver jeg, om jeg kan sende indlæg?

Brug gruppen dk.test. Hvis du har brug for at afprøve, om krydspost virker, kan du sende testindlægget til dk.test og dk.test.utf8-æøå. Navnet på den sidste testgruppe kan måske se sådan ud i uopdaterede newsreadere: "dk.test.utf8-æøå", og hvis det generer, kan du bare vælge en udenlandsk testgruppe i stedet, f.eks. no.test (norsk).

Hvor køber/sælger jeg et gammelt kukur?

Dk.marked og undergrupper er som udgangspunkt de eneste grupper hvor annoncering med henblik på køb/salg/bytte accepteres. Der er dog enkelte grupper der forholder sig lidt anderledes til det. Der skelnes mellem privat handel som hører hjemme i dk.marked.privat, og kommerciel handel som hører hjemme i dk.marked.kommerciel. Forskellen defineres sådan at det er kommercielt hvis varerne er indkøbt med salg for øje.

Hvor finder jeg de omtalte artikler i news.announce.newusers?

Artiklerne bør naturligvis kunne findes med jævne mellemrum i gruppen selv, news.announce.newusers. Adressen news.announce.newusers kan benyttes.

Hvordan poster jeg filer (binære data)?

Det binære delhierarki er usikkert. Nogle udbydere har lukket helt for det, andre delvis, og alle kører med at de kun gemmer indlæggene i kort tid. Det kan bedre svare sig at benytte en hjemmeside hvor du lægger en zipfil ud. Hvis det er et billede du vil vise frem, skal det selvfølgelig ikke zippes, men bare lægges direkte. Undgå mellemrum og danske bogstaver i filnavnet, og brug kun små bogstaver. Det er det sikreste. Hvis du ikke har en hjemmeside selv, kan du finde en gratis tjeneste på nettet.

Hvis du absolut vil sende dem via et indlæg. så kan det godt lade sig gøre. Det hedder "vedhæftning" eller "attachment" eller lignende. Du kan dog rende ind i størrelsesproblemer.

Du gør dine læsere en tjeneste ved selv at slå op hvilken message-id binær-indlægget fik, og så offentliggøre det i et indlæg i den tråd det drejer sig om. I det mindste kan du anføre emne (subject) og dato.

Kan jeg poste anonymt?

Der er to ting der kan kaldes "anonymt". Man kan skrive under et opdigtet navn som f.eks. "Papkrokodille". Det tager kun få sekunder at ændre det i ens newsreader. Der er dog så mange tekniske oplysninger i headerne at det ikke er særlig anonymt, og hvis politiet skulle få brug for det, kan de finde personens identitet (via dommerkendelse og hjælp af udbyderen).

Hvis man virkelig vil være anonym, findes der tjenester på nettet der kan sørge for det og det endda på en måde så det er komplet umuligt nogen sinde at spore vedkommende.

Det er ikke ualmindeligt at skrive under falsk navn på usenet. Det er kun sjældent at nogen bruger egentlige anonymiseringstjenester, og det er som regel kun hærværkere, selv om der naturligvis kan være gode grunde for nogle til at være anonyme.

Mange anser anonyme indlæg for useriøse og undlader at læse eller svare på dem medmindre de da sendes i grupper hvor man i sagens natur optræder anonymt. Ingen af dk-grupperne har tradition for anonymitet.

Hvordan sletter jeg noget der er sendt?

Det er muligt at slette noget man selv har sendt. Find metoden i beskrivelsen til din normale newsreader. Princippet er at man markerer det indlæg der skal slettes og så vælger det relevante menupunkt. Måske skal man bagefter vælge "Send". Hvis programmet er engelsksproget, vil funktionen nok hedde "Cancel" medmindre programmørerne har omdøbt den til "Rescind" der betyder det samme. Funktionen hedder "cancel" fordi det er det der står i den kontrolbesked der skal sendes.

Det kan dog sjældent svare sig at makke med det. Hvis man ikke får slettet inden for nogle millisekunder efter at indlægget er sendt, er der næsten altid nogen der har hentet det allerede og som senere svarer på det. Hvis der er gået over et kvarter, er det ren tidsspilde at gøre mere ved det.

Hvad er en modereret gruppe?

At en gruppe er modereret betyder at alle indlæg skal godkendes. Ved præmoderation skal de godkendes før de overhovedet kan komme frem til gruppen. Ved postmoderation må moderator læse med i gruppen og kan så reagere hvis et indlæg skal fjernes. Det er i sagens natur ikke så effektivt som præmoderation.

Når man ved præmoderation sender et indlæg, sørger newsserveren for at indlægget bliver sendt til moderatoren. Denne afgør så om indlægget opfylder reglerne for gruppen, og i bekræftende fald sørger han for at indlægget bliver videresendt til gruppen.

Der kan være flere grunde til at en gruppe er modereret:

  1. Indholdet er for vigtigt til at det må drukne i andre ting.
  2. Gruppen har tidligere været udsat for store mængder spam.
  3. Gruppen har tidligere haft for mange off-topic indlæg.

I øjeblikket er der ingen modererede grupper i dk.*.

Hvordan øger man kvalitetsniveauet på dk-grupperne?

Der er to gode fremgangsmåder:

  • Skriv bedre indlæg
  • Ignorer dumme indlæg så tråden ikke fortsætter i det uendelige.

Til støtte for det sidste kan killfilen anvendes.

Andre danske netressourcer og spørgsmål

Hvilken er den bedste/billigste/<andet> danske udbyder?

Det afhænger især af dit behov.

Hvis man forudser engang i mellem at måtte skifte udbyder, kan man med fordel etablere en postboks, som så videresender den post man modtager til den aktuelt gældende adresse. Man kan også købe sit eget domæne, leje et webhotel og så bruge den tilhørende mailserver. Så er man uafhængig af internetudbyderen.

Hvilke mailinglister findes?

Mailinglister er en tidligere form for diskussionsgrupper. Desuden anvendes mailinglister af grupper af en mere begrænset størrelse. Man sender sit indlæg til en bestemt mail-adresse, hvorfra den så sendes videre til dem der har meldt sig til listen. Mailinglister kaldes også distributionslister. De kan være såvel åbne som lukkede (ikke tilgængelige for offentligheden).

Flere udbydere reklamerer med at kunne stille mailinglister til rådighed (mod betaling). I hvilket omfang det anvendes vides ikke.

Hvordan sikrer jeg, at mine danske bogstaver kan læses?

Det er sjældent et problem i dag. Hvis der er noget der kikser, så se efter at du bruger ISO-8859-1 som tegnsæt. Det kaldes "vestligt tegnsæt". Der er ingen nutidige læseprogrammer der ikke kan håndtere det tegnsæt. Den kommende standard hedder UTF-8, men så længe man skriver rent dansk (svensk, norsk, tysk, spansk, fransk, italiensk eller engelsk) så er ISO-8859-1 alt rigeligt.

I flere læseprogrammer kan man få sendt sit indlæg som HTML-kode. Dette anses for at være spild af båndbredde samt distraherende, og desuden er der mange der enten ikke modtager det eller i hvert fald ikke ser det som HTML, så det bør man undgå.

Bidragydere

Rettet 2008.05.31
af BLH