usenet.dk

Læs OSS'en og kig i gruppen

Skriv til Webmaster

Når en fast læser af dk.edb.internet.software får spørgsmålet "Hvorfor glemmer min IE4.0 kodeordet til internettet?" for tyvende gang, bliver det lidt trættende.

Sådanne spørgsmål er passende til gruppen, men de er bare blevet stillet lidt for mange gange. For at undgå at skulle forklare forfra hver gang er der oprettet OSS'er til nogle af de danske nyhedsgrupper. Det er en rigtig god ide at læse en gruppes OSS inden du begynder at skrive i den. Udover svar på spørgsmål indeholder de ofte en beskrivelse af hvad gruppen er til for, og om der er særlige forhold at tage hensyn til. Eksempelvis gør OSS'en for dk.snak det tydeligt at denne gruppe er ret underlig.

Det behøver ikke at være en sur pligt at læse OSS'en til en gruppe. Svarene der gives er som regel grundigt gennemarbejdede så man kan være ret sikker på de er rigtige.

Udover læsning af OSS'en er det også en god skik at kigge gruppen igennen inden man begynder at skrive. Hvis man har et spørgsmål, kunne det jo være det allerede var stillet nogle dage forinden, og det er under alle omstændigheder en god ide at finde ud af hvordan tonen er i gruppen før man skriver.