OSS for dk.edb.internet

Internettets historie

Forfatter: Jakob Bruhns (bruhns@diku.dk).

---

Indledning

Dette er et dokument om Internettets historie. Den vil blive gennemgået mere eller mindre kronologisk fra starten under den kolde krig til World Wide Web. Undervejs vil der blive henvist til andre kilder på Nettet, herunder andre dokumenter af samme forfatter.

Dette er på ingen måde den eneste måde at angribe dette emne på, og dette dokument er da også underlagt forfatterens interesser og subjektivitet og skal ikke læses som den eneste fremstilling.

Dette dokument har undergået en større evolution siden jeg startede på det. Dette har desværre medført at det er blevet alt for langt til at det er behagelig at læse på skærmen. Jeg vil derfor anbefale folk der er interesserede i hele indholdet at udskrive dette og så gå online når man evt. har lyst til at udforske de henvisninger til online dokumenter det indeholder. For folk der kun er interesserede i en mindre eller specifik del, kan denne stadig rimelig let findes og læses på skærmen. Husk at dokumentet er kronologisk ordnet.

Et par definitioner

Lad mig starte med at definere, hvad Internettet er. For at gøre det må man først forstå, hvad et internet (med lille i) er. Et internet er en term for forbundne netværk og det er en sammensætning af de engelske ord "interconnected" og "network". Et internet er altså nogle netværk som er indbyrdes forbundne. Det vil sige at de kan "snakke" med hinanden brugende en fælles standard for dataudveksling. En sådan standard kaldes en protokol.

Internettet (med stort i) - i daglig tale bare Nettet - er en instans af et internet, idet Internettet udgøres af de maskiner, der bruger protokollen TCP/IP. Dette er en almindeligt anerkendt definition, men grænsen er svævende, f.eks. kan man også medtage de maskiner, som via en såkaldt "gateway" kan kommunikere med TCP/IP maskiner uden at de selv nødvendigvis kommunikerer indbyrdes med denne protokol.

En computer er altså kort sagt på Nettet, hvis den er forbundet til et netværk og dette netværks protokol er TCP/IP.

Et andet ord, som bruges intensivt igennem dette dokument er ordet browser. Jeg bruger det kun i mangel af et bedre dansk alternativ, så hvis du kender et så vil jeg gerne have det at vide. En browser er det program som man bruger til at se sider på WWW. De mest kendte er selvfølgelig de nyere grafiske eksemplarer: Netscape Navigator, Microsoft Internet Explorer og NCSA/SPRY Mosaic. Men der er altså også mange andre - f.eks. de tekstbaserede browser til UNIX/Linux: Lynx og Emacs W3, braille browsere (til blindskrift), EmacSpeak (tale browser), webTV, m.fl.

Ligeledes er det meget normalt at omtale Internettet over en kam. F.eks. har mange firmaer en World Wide Web henvisning på deres brevpapir, men meget ofte kaldes det "Internet". Ligeledes med epost adresser. Men selve Internettet er meget mere en World Wide Web og epost.

Nettets historie

I midten af 1960'erne var den kolde krig på sit yderste. Amerikanerne spekulerede meget på, hvordan de skulle klare en eventuel atomkrig og specielt hvordan deres militære anlæg og information skulle overleve. Et meget vigtigt punkt var, hvordan forskellige militære institutioner stadigt skulle kunne kommunikere i tilfælde af krig. Dette blev specielt overvejet hos RAND Corporation, som var (og er) en af USAs førende forskningsorganisationer. Især beskæftigede RAND sig med den nyeste eksperimenterende teknologi.

Et centralt styret netværk var udelukket fordi det jo med det samme ville blive et mål for fjendens missiler. Derfor nåede man frem til en noget anderledes løsning. Dette forslag blev først fremlagt i 1964: Et eventuelt netværk måtte ikke have nogen central styring eller hovedcomputer. Med denne, på dette tidspunkt revolutionerende tanke, var Internettets anarkistiske og decentrale struktur født!

Denne opbygning blev senere forbundet med strukturen i et spindelvæv og det kom til at påvirke udviklingen. Mere om det senere.

Det begyndte i 1968, men dog under noget mindre bevågenhed end så mange andre anarkistiske elementer det år. :-) I Juli i dette år foreslog (D)ARPA, at man lavede en forbindelse imellem nogle supercomputere.

(D)ARPA står for (Defence) Advanced Research Projects Agency (herefter bare ARPA) og det var (og er) en del af det amerikanske forsvarsministerium. Dette netværk fik navnet ARPANet. I efteråret 1969 blev den første maskine installeret på UCLA (University of California, Los Angeles) og før året var omme var der fire maskiner "på Nettet". Grunden til at man først og fremmest valgte universiteter var, at der var bedre kommunikationsfaciliteter end andre steder, samt at mange førende forskere havde deres gang der.

I starten troede Pentagon, at ARPAs forskere skulle bruge netværket til at dele de kostbare computer resourcer, men forskerne brugte faktisk ikke denne service ret meget i forhold til elektronisk post. For en anden stor landvinding var nemlig, at man nu fandt ud af, hvordan man kunne sende elektronisk post over Nettet. Dette tillod de amerikanske forskere at sende elektronisk post til hinanden lige så hurtigt som et sædvanligt telefonopkald. Dette var selvfølgelig en enorm fordel i forhold til konventionel post og det blev derfor hurtigt populært blandt ARPAs forskere og de universitetsforskere, der hurtigt blev tilsluttet. Denne kommuniation udviklede sig til forskellige grupper, der snakkede om specifikke emner, og dette blev senere til de nyhedsgrupper (eng.: USENET), vi kender i dag.

Udviklingen gik stadigt fremad. I 1971 var der 37 computere forbundet til ARPANet. Det virker selvfølgelig ikke som mange, men man skal tænke på, at IBMs første personlige computer først kom omkring 10 år efter.

Der kom flere andre vigtige nyskabelser i starten. Idet man startede fra bunden af, blev man nødsaget til at skabe en standard for dataudveksling i netværk. Denne udvikling er grunden til, at et verdensomspændende netværk kunne grundlægges. En sådan standard kaldes som sagt en protokol og en af de første blev udviklet af folkene bag ARPANet i løbet af 70'erne. Først udviklede man NCP (Network Control Protocol) og denne blev videreudviklet til TCP/IP. Denne protokol bruges stadigt i dag, men selvfølgelig er den blevet forbedret igennem årene.

Op igennem 70'erne og 80'erne blev flere og flere universiteter og andre uddannelsesinstitutioner tilsluttet netværket og det kom til at betyde et boom i antallet af mennesker, der havde adgang. I slutningen af 70'erne var der forbindelser imellem ARPANet og tilsvarende netværk i andre dele af verden. Dette medførte, at ARPANet's betydning langsomt blev nedtonet og endelig i 1989 blev det officielt afskaffet. Dette betød faktisk ingenting, for det netværk, som ARPANet havde startet, havde allerede udviklet sig til det, der i dag kendes som Internettet. Det vigtige i denne forbindelse er, at Internettet stadigt ikke styres fra centralt hold. Det der kræves for at få en computer på Nettet er faktisk ikke ret meget. For det første skal man selvfølgelig have en maskine. Dernæst skal man have en såkaldt IP-adresse som entydigt identificerer maskinen overfor protokollen i forhold til alle andre maskiner på Nettet. Som oftest vil man vælge at få et specielt navn tilknyttet sin maskines IP-adresse, men det er fatisk ikke nødvendigt. Derfor kan man også nogle gange se internet adresse henvisninger som 4 tal adskilt af punktum. Dette er en IP-adresse, som bruges direkte i stedet for navnet på maskinen.

Endelig i 1989 kom det første skridt til World Wide Web som skulle gøre Internettet til allemandseje i stedet for akademikerenes sandkasse. Læs eventuelt en historisk gennemgang af WWW.

Copyright © 1997. Jakob Bruhns, bruhns@diku.dk.