Denne miniordbog hører til usenet.dk. Den er ikke beregnet som generelt opslagsværk, men mere som en forklaring på ord og begreber der bruges på siderne.
Ordet "akronymer" bruges på to måder. I den mest udbredte betydning svarer det blot til "initialforkortelse", mens det i den strenge betydning kun bruges om sådan nogen som kan udtales som ord. "Nato" er således et akronym i begge betydninger, mens "FTP" kun er det i den ene. Ordet er blevet kendt fordi der bruges mange akronymer på nettet. De fleste stammer tilbage fra telegraftiden i den amerikanske hær hvor det gjaldt om at fatte sig i korthed. Samme idé ligger bag brugen på nettet. Med nutidens hurtige opkoblinger kan det virke overflødigt, men i den tid hvor vi betalte minuttakst for en 28 kbit opkobling, var holdningen anderledes. I dag er det blevet en fast del af netsproget omend brugen er på retur.
Se i menuen under "Netordbøger".
Fællesbetegnelse for filer som ikke indeholder (umiddelbart) læsbar tekst. Altså alle filer som ikke er rene tekstfiler. Strengt taget er betegnelsen noget vrøvl fordi den egentlig blot betyder at filerne er binære altså kodet på den måde som en computer kan bruge, og det er alle filer jo. I praksis er det ikke noget problem.
I daglig tale kaldes en Carbon Copy for CC. En CC anvendes når man vil sende en kopi af ens mail/usenetindlæg til en person der ikke er direkte modtager. CC understøttes af så godt som alle newsreadere og emailprogrammer. Nogle steder kaldes det emailkopi eller kopi til afsender.
Man kan eksempelvis benytte CC hvis man svarer på en mail til person A og ønsker at person B også skal orienteres. Vær her opmærksom på at det langt fra altid er en god ide at sende en CC til den oprindelige forfatter når man svarer på et indlæg i nyhedsgrupperne!
Hvis man sender en mail til en person med CC til andre personer, vil alle kunne alle andres emailadresser. Dette er forskelligt fra BCC der holder modtagernes adresser "hemmelige" fra hverandre. Eksempel på brug af CC:
To: Grete@emailadresse.invalid CC: hans@emailadresse.invalid,birger@emailadresse.invalid Subject: Julefrokost hos Lone Husk nu at der er julefrokost den 12/12 klokken 12.12 ...
Både Grete, Hans og Birger vil modtage denne mail, og de vil alle kunne se at mailen er sendt til Grete, Hans og Birger.
Blind Carbon Copy eller BCC som det også kaldes, er næsten det samme som en almindelig Carbon Copy. En eller flere modtagere kan angives i BCC-feltet i ens emailprogram eller newsreader - disse modtagere vil så modtage en kopi af ens email eller indlæg. Forskellen på BCC og CC er at indholdet af BCC-linjen ikke er tilgængeligt for modtagerne af emailen. Eksempel:
To: hans@emailadresse.invalid BCC: grete@emailadresse.invalid,birger@emailadresse.invalid Subject: Angående dit råd om køb af RAM Tak for beskeden om den billige RAM hos Computechno ...
Her vil Hans, Grete og Birger alle modtage den samme email. Alle vil kunne se at emailen er sendt til Hans, men ingen vil kunne se hvem den ellers er sendt til.
På engelsk: Bandwidth. Båndbredde er en betegnelse for kapaciteten på et netværk som f.eks. usenet. Ordet bruges ofte når der snakkes om at en ting er spild af kapaciteten. Hvis en person sender et billede på 200 kbyte forestillende sit hus til gruppen dk.edb, er det "spild af båndbredde" da der ikke er særlig mange der kan bruge det til noget. (Her skulle personen have sendt det til f.eks. dk.binaer og blot angivet at læserne eventuelt kunne se huset i dk.binaer).
På grund af den eksplosive udvikling af internettet er den tilgængelige båndbredde steget enormt siden starten på usenet (hvilket trafikken i diverse binære grupper vidner om), og det skal derfor være meget groft førend at argumentet om båndbreddespild holder vand.
Indlæg kan af praktiske årsager kun opbevares i en vis periode på den enkelte news-server; derefter slettes de (udløber de).
Frequently Asked Questions eller på dansk OSS: Ofte Stillede Spørgsmål.
Offentlig hadefuld kritik af en anden person. Nogle synes dette er sjovt - de findes på dk.mudderkastning.
Når en gruppe skal oprettes, skrives der en fundats til den. I denne står hvilke indlæg der er velkomne i gruppen, og hvilke der ikke er.
Hvis man sender et indlæg i én gruppe, men ønsker at
kommentarer til indlægget skal sendes til en anden gruppe, skal
man lave followup. I daglig tale kaldes dette FUT. Dette gøres
ved at indsætte headeren
FollowUp-To: i sit indlæg:
FollowUp-To: dk.edb.internet.webdesign
Hvordan dette gøres i praksis er op til newsreaderen, men alle newsreadere burde have muligheden indbygget.
Followup anvendes i sammenhæng med krydspost og til at flytte en diskussion til en mere relevant gruppe.
Det anses for god tone at angive i sit indlæg at man laver followup. Som regel skrives dette i bunden af indlægget.
Bla bla bla ... Jeg synes denne diskussion har drejet sig over i politik, så FUT fra dk.videnskab.teologi til dk.politik.
Det er dog ikke alle der kender forkortelsen, så hvis man skriver i en gruppe hvor man regner med begrebet er forholdsvis ukendt (eksempelvis dk.velkommen) er det høfligst at forklare at man flytter diskussionen til en anden gruppe.
Forkortelsen FUT er opfundet af Jesper Skriver og er sammensat af FollowUp-To. Forkortelsen er nu blevet så almindeligt brugt at den skrives med småt.
Hvis man både sender sit indlæg i dk.politik og dk.politik.indvandring, og samtidig sætter followup til dk.politik.indvandring, kaldes dette XFUT. Forkortelsen er sammensat af begreberne krydspost (X-post) og followup (FUT).
XFUT anvendes hvis man forventer at diskussionen vil fortsætte i den gruppe man laver FUT til. Ved at sende en kopi af det aktuelle indlæg (vha. krydspost) til modtagergruppen gør man det lidt nemmere for læsere af denne gruppe at hoppe ind i diskussionen.
Newsgroups: dk.politik,dk.politik.indvandring FollowUp-To: dk.politik.indvandring
Som med FUT er det god tone at angive man laver XFUT:
[Masser af debattekst] ... Jeg synes denne diskussion har drejet sig over i en masse snak om indvandring, så ... XFUT dk.politik.indvandring
Nogle systemer tillader at man ændrer sin 'konto' således at ens mail automatisk bliver videresendt til en anden konto. I Unix gøres det normalt med en .forward-fil (som ligger i hjemmekataloget og indeholder den ny adresse).
En email eller et usenetindlæg består af to dele: Header og body. Body er al den tekst man normalt ser. Headeren indeholder en del tekniske oplysninger hvoraf nogle vises til læseren. Typisk drejer det sig om afsenderens navn og emailadresse samt hvilke grupper indlægget er sendt til. Andre oplysninger skal man bede om for at få vist.
Headeren består af ren tekst. Nedenfor bringes et eksempel på en header med kommentarer:
Path: news.daimi.aau.dk!news.inet.tele.dk!byrialFrom: byrial@post3.tele.dk (Byrial Jensen)Newsgroups: dk.admin.netikette
Subject: Re: Lange linjer, Quoted Printables og signaturer
Date: 18 Jul 1998 07:28:33 GMTLines: 43Message-ID: <slrn6r0i8q.7s.byrial@ask.ask>References: <35affb89.12315368@news.daimi.aau.dk>NNTP-Posting-Host: ppp62.vib.tele.dkMime-Version: 1.0
Content-Type: text/plain; charset=iso-8859-1
Content-Transfer-Encoding: 8bit X-Newsreader: slrn (0.9.4.3 UNIX)Hvordan man får disse headere at se, og hvordan man tilføjer og retter i dem, er forskelligt fra newsreader til newsreader.
Når en person beder en anden om at rette sig efter netiketten, kaldtes dette på et tidspunkt en henstilling. Nu kaldes dette en vejledning. Læs afsnittet om vejledninger for flere detaljer.
Nogle newsreadere har mulighed for at sende indlæg i HTML-form. Dette giver mulighed for at lave et indlæg på samme måde som en hjemmeside med nogenlunde de samme muligheder. Som regel sendes der en ren tekstudgave af ens indlæg sammen med HTML-udgaven for at tage hensyn til nuhedslæsere uden understøttelse af HTML. HTML-indlæg er ikke velsete i de danske nyhedsgrupper.
ISO-8859-1 er de facto-standarden på den danske del af usenet. Det er uden nogen tvivl den mest udbredte måde at repræsentere tegn på i disse grupper.
Et tegnsæt er egentlig en forkert betegnelse. Den rigtige er på engelsk "Character Encoding" hvilket på dansk bliver til tegn-kodning. Ordet "tegnsæt" er dog så udbredt at vi anvender det her.
Når man skal udveksle beskeder elektronisk, må man blive enige om hvordan man gør det først: Hvad betyder det når der kommer syv 1-taller efterfulgt af et 0? ISO-8859-1 er en standard for tekst der kortlægger de forskellige kombinationer af nuller og ettaller. ISO-8859-1 anvender 8 bit til repræsentation af hvert tegn. Da en bit enten kan være 0 eller 1, giver dette 256 (2 i 8. potens) forskellige muligheder. 8 bit kaldes en byte eller en oktet og kan repræsenteres af et tal mellem 0-255. ISO-8859-1 er altså en tabel over hvilke tal der svarer til hvilke tegn: Eksempelvis giver et opslag i tabellen at tallet 65 svarer til tegnet 'A'.
ISO-8859-1 kendes også som dansk standard DS-ISO-8859-1, Latin Alphabet No. 1, Latin-1 eller Western (sidstnævnte er Netscapes betegnelse).
I de senere år er UTF-8 blevet udbredt. Denne tillader brug af alle Unicodetegn i indlægget.
Nogle newsreadere har indbygget en funktionalitet der automatisk filtrerer bestemte indlæg væk, så brugeren af programmet ikke ser dem. Man kan filtrere på mange ting, så hvis man f.eks. ikke kan lide indlæg med mere end tre udråbstegn i overskriften, kan man slippe for at se disse.
Reglerne der sorteres efter samles ofte i en fil der kaldes en killfil. Såfremt en person bliver godt træt af en anden og smider denne i sin killfil, sender førstnævnte person nogle gange en kort besked med indholdet *PLONK*. Plonk skal forestille at være den lyd det giver når en person rammer bunden af et killfilter. Lidt mere praktisk fortæller *plonk* at man som læser ikke mener at den anden person er værd at spilde tid på.
Et alternativ til killfiler er scorefiler. Her tildeles indlæg en 'score' efter kriterier opsat af læseren. Der kan både anvendes positive og negative scorer, så newsreaderen f.eks. kan markere indlæg fra ens venner som værende vigtigere end almindelige indlæg, mens indlæg med mange udråbstegn i emnefeltet bliver nedprioriteret.
At krydsposte betyder at sende et indlæg til flere grupper samtidig. Dette kan rent teknisk gøres ved at skrive mere end et gruppenavn når man angiver hvilken gruppe indlægget skal sendes til:
Newsgroups: dk.opslag.internet,dk.edb.internet.webdesign
Bemærk at det omtrent altid er en god ide at lave followup (fut) når man anvender krydsposting. Krydsposting er normalt den bedste måde at sende et indlæg til flere grupper på.
At fylde en persons postkasse med mails f.eks. ved at sende nogle mails med meget store vedhæftede filer eller ved at sende hundredevis af mindre mails. Mailbombning er meget upopulært, og man risikerer at blive smidt ud af sin udbyder hvis der klages over dette.
Hvis mailbombning sker i større stil, kan det genere andre end den, der sendes til idet selve mailserveren i modtagerenden kan få problemer.
Redaktør som bestemmer om et givent indlæg må sendes til en gruppe. Processen eller ordningen kaldes moderering.
Nedsættende betegnelse for en person der kommer med henstillinger eller på anden vis forsøger at ændre andre personers adfærd. Den bruges som regel af ubehøvlede folk der søger en undskyldning for ikke at opføre sig rimeligt.
Nybegynder på nettet. Udtrykket anvendes som regel venligt. Ses også anvendt om afsenderen selv når denne tror sig på vej til at stille et dumt spørgsmål - der findes ikke dumme spørgsmål, men en del dumme svar!
Nogle bruger den forkortede, fejlstavede version "noob".
Den enkelte internet-udbyder (eller en gruppe af disse) har en news-server, som indeholder alle indlæg fra diverse nyhedsgrupper. Når man poster et indlæg, bliver dette i første omgang lagret på ens egen newsserver og herefter videresendt til andre. Ad hvilke veje samt kvaliteten af disse (hurtighed samt fuldstændighed) varierer udbyderne imellem.
Den oprindelige, engelske betegnelse for "nyhedsgruppe". Nogle få kalder det også "debatgruppe" fordi der ikke er så meget nyt under solen som der var engang.
Et program der er specielt beregnet til at læse indlæg i nyhedsgrupperne med. Det har ofte også en maildel indbygget.
En computer som modtager og videresender artiklerne til nyhedsgrupperne.
Falder et indlæg indenfor en gruppes fundats, siges det at være "ontopic", eller "relevant for gruppen". Dette skal ses i modsætning til indlæg, der er offtopic.
Hvis et indlæg ikke hører til i en gruppe, kaldes det "offtopic". Eksempelvis er indlæg om Windows 95 offtopic i dk.videnskab.jura. Læs eventuelt om brug af den korrekte gruppe for at få en ide om hvilke indlæg, der er velkomne i de forskellige grupper.
Pudsigt nok kan både "ontopic" og "offtopic" forkortes til "OT", men i praksis på dansk betyder det altid "offtopic".
OSS står for Ofte Stillede Spørgsmål (på engelsk: FAQ, Frequently Asked Questions) og dækker over en samling af spørgsmål med tilhørende svar. Nogle af de danske grupper har deres egne OSS'er der hjælper til at undgå gentagelse af de samme spørgsmål. Det forventes at man læser OSS'en for en gruppe før man skriver i den.
De eksisterende OSS'er for de danske grupper kan findes her på usenet.dk - se i menuen efter "Gruppeliste" under "Brug grupperne".
Quoted Printables er en teknik til at omforme et 8-bits
tegnsæt som ISO-8859-1 til 7-bit.
Dette sker ved at repræsentere alle tegn udover de 7 bit til
hexadecimale koder indledt af et =-tegn. Eksempelvis
bliver 'æ' til '=E6' og 'Ø'
til '=D8'. Det anbefales at lade være med
at benytte Quoted Printables, omend problemet er dalende.
Svar - ofte sendt som mail og ikke til nyhedsgruppen.
Request for Comments. Oprindeligt diskussionsoplæg, men nu i praksis reglerne for, hvorledes usenet fungerer. De er ret tekniske og kan ses på http://sunsite.auc.dk/RFC/.
En stump tekst, der automatisk sættes efter ens indlæg. En signatur kan indeholde hvad som helst. Ofte vises et sjovt citat eller adressen på afsenderens hjemmeside:
Dette er et kort indlæg. Min signatur ses nedenfor: -- Jens Cornelius Hannibal Hansen <URL:http://www.cybertron.dk/~jens/> Det var at ønske, at Forældre vilde inddrage Hensynsfyldhed på Cykle i Nutidens Børneopdragelse, særlig overfor Drenge. -Emma Gad
Der gælder visse regler for udformningen af signaturer, men indholdet er frit. Det er absolut frivilligt om man vil have en signatur, men det er temmelig udbredt.
Signaturen bør holde sig indenfor fire linjer på højst 72 tegn og indledes med en linje indeholdende "-- " (to tankestreger og et mellemrum) og ikke andet.
Fællesbetegnelse for uønskede og irrelevante indlæg (og e-mails).
En diskussion på usenet kaldes en tråd (på engelsk: thread). En tråd starter altid med et enkelt oplæg, men deler sig meget ofte ud i undertråde. Dette er vist i nedenstående eksempel, hvor der optår to undertråde, A og B.
Starten af en tråd
Svar A1 på oplægget
Svar A2, der er en kommentar til A1
Svar B1 på oplægget
Svar B2, der er en kommentar til B1
De fleste newsreadere kan samle indlæg i tråde enten via referencer (et header-felt, som peger på det indlæg, der svares på) eller via enslydende overskrifter.
Usenet Death Penalty - en sanktion en gruppe af udbydere kan vedtage overfor en udbyder som tillader sine brugere at sende spam. Alle indlæg der kommer fra den saktionerede udbyder bliver ignoreret.
'Uniform Resource Locator'; en fællesbetegnelse for "adresser" på tekster mv. på nettet som f.eks.:
http://pladderballe.dk/radioprogram/mandag.html ftp://ftp.korinth.dk/Fyn/ news:dk.snak mailto:julemanden@groenland.invalid
Hvis man indlægger URL'er i sine indlæg på usenet på denne her måde:
http://www.dr.dk
vil mange newsreadere automatisk kunne indsætte et link.
Det dagligdags ord for URL'er til HTTP (hjemmesider) og FTP (filoverførsel) er "adresse". Ved mailto og news kalder man det "link".
Netværket, som indholder nyhedsgrupperne.
Såfremt du ønsker at sende andet end ren tekst på usenet eller via mail, er du nødt til at vedhæfte dette. Hvordan dette gøres er forskelligt fra program til program, men omtrent alle nyere newsreadere og emailklienter har mulighed for at gøre dette. Rent teknisk bliver filen lavet om til læsbare tegn der kan passere gennem de forskellige servere uden problemer. Man kan vælge mellem forskellige konverteringsmetoder fra den rå fil til tekst. De mest udbredte hedder base64 og uuencode.
Indlæg med vedhæftede filer kaldes også binære indlæg hvilket egentlig er noget vrøvl da alle indlæg på usenet er binære. Betegnelsen er dog meget udbredt fordi det er praktisk at have en betegnelse for ikke-tekst.
Bemærk at vedhæftede filer kun er velkomne i dk.binaer.
V-Cards er opfundet af Netscape. Det er et stykke tekst hvori der angives data såsom afsenderens navn og adresse. Denne tekst tilføjes ens indlæg før de sendes til nyhedsgrupperne lidt i stil med signaturer. V-Cards er ikke velsete i de danske nyhedsgrupper.