Det kan være svært at skelne mellem "ad" og "af" fordi de to ord som regel udtales ens, nemlig blot /a/. Der er dog en betydningsforskel, og derfor er det nødvendigt at kunne skelne på skrift. Problemet er dog ikke så stort som det i første omgang kan se ud til. Der er nemlig en forholdsvis enkel regel der klarer de fleste situationer:
Hvis man bevæger sig væk fra noget som man har befundet sig i/på, hedder det "af". Hvis man bevæger sig langs med, gennem eller i retning mod noget, hedder det "ad". Man kan også tænke på at "af" ofte har noget med "fra" at gøre (bemærk f'erne), mens "ad" har noget med "via" at gøre.
| [1] | Han gik først op ad stigen og så ned ad stigen igen. |
| [2] | Han kurede ad nedløbsrøret. (Op og ned via stigen/nedløbsrøret) |
| [3] | Hun faldt ned af (fra) stigen. |
| [4] | Han kravlede op af (fra) hullet. |
| [5] | Han kom ud af (fra) porten. (Han stod inde i porten) |
| [6] | Han kom ud ad (gennem) porten. |
| [7] | Drengen løb hen ad vejen. |
| [8] | Hun gik ikke af (fra) vejen for nogen. |
| [9] | Han tissede op ad et hegn. |
| [10] | Hun kravlede opad for at komme op af hullet. |
Ordene kan naturligvis også bruges i en sammenhæng med overført betydning, men det følger samme mønster:
| [11] | Det går ad (mod) helvede til. |
| [12] | Du lærer det hen ad vejen. |
| [13] | Du må se at komme ud af (fra) din krise. |
Eksempler med næsten ens sætninger:
| [14] | Hans hoved stak ud af (fra) vinduet. |
| [15] | Hans stak hovedet ud ad vinduet. |
| [16] | Toget kørte af sporet. (Ulykke!) |
| [17] | Toget kørte (hen)ad sporet. (Alt ok!) |
Der er andre tilfælde hvor det ikke er svært at skelne. Fra-betydningen af "af" er tydelig i de følgende eksempler:
| [18] | Han delte gladeligt ud af sin viden. |
| [19] | Han tog af naboens æbler. |
"Ad" og "af" bruges også når man beskriver nogle følelsesreaktioner. Man bruger kun "af" når det beskriver årsagen:
| [20] | Han græd af glæde. |
| [21] | Hun skummede af raseri. |
Før 1986 hed det kun "ad" når man beskrev målet for følelserne:
| [22] | Hun grinede skånselsløst ad ham. |
| [23] | Han hvæsede til gengæld ad hende. |
I dag er det valgfrit om man vil bruge "ad" eller "af" i den slags sætninger. Det hænger sammen med at der ikke er noget skarpt skel mellem målet og årsagen.
| [24] | Hun lo ad/af hundens spilopper. |
| [25] | Jeg kunne ikke lade være med at le ad/af ham. |
En pedantisk forskel som ikke kunne fungere i praktisk sprog, og som altså er ophævet i 1986:
| [26] | Hun lo ad hans vittigheder. (Hun syntes at de var åndssvage) |
| [27] | Hun lo af hans vittigheder. (Hun syntes at de var morsomme) |
(BLH)