De fleste grammatiske betegnelser findes i to former på dansk:
De latinske former har den fordel at være internationale og ligne de tilsvarende former på mange andre, især europæiske sprog. De fordanskede ord er til gengæld nemmere at lære og huske da de er opbygget af danske ord og begreber.
Men det giver praktiske problemer at have to sæt ord i brug for de samme begreber fordi det:
For at komme forvirringen til livs har
Dansk Sprognævn i samarbejde med
Dansklærerforeningen udgivet et hæfte,
Grammatisk
talt, med deres anbefalinger af hvilke betegnelser der bør
bruges.
De har endda lavet
en
PDF-fil af bogen som man kan hente kvit og frit.
(Dansk Sprognævn: Grammatisk talt. Anbefalede sproglige betegnelser. Redigeret af Henrik Galberg Jacobsen. Dansklærerforeningen 1996. Dansk Sprognævns skrifter 24.)
De latinske former har overvægt blandt anbefalingerne, deriblandt alle de latinske ord fra eksemplet ovenfor. Dette har også betydet en drastisk ændring af terminologien i RO fra 1986 til 1996.
Hvor der i denne OSS er brugt en anden form end den af Sprognævnet anbefalede, nævnes normalt også den anbefalede form i parentes.
(BJ)